Transnational adoption

STOP Transnational adoption

Vi kæmper for et antiracistisk, lige og solidarisk samfund, indtil socialismen opnås. Den transnationale adoptionsindustri er skyld i at enormt mange mennesker bliver frarøvet deres kultur, ophav, sundhedshistorik, og retten til et normalt liv. Derimod bliver børn, tit født i lande, der er dårligere stillet end vesten, grundet koloniseringen og imperialismen, fragtet til et andet land og smidt ind i en familie, der ikke deler samme hudfarve som den adopterede, samme kultur, samme sundhedshistorik og generelt har en mangel på forståelse for, at vokse op i et hvidt samfund, hvor størstedelen af samfundets borgere er hvide og kulturen er defineret af hvide mennesker. De adopterede møder både racisme i hverdagen af fremmede, folkeskolen og generelt systemet i det land, de nu må kalde deres hjem. Adopterede bliver fanget mellem to stole, systemet, der vil have at de rejser “hjem” og adoptionsindustrien, der nu har bestemt at deres hjem er i det nye land, med den nye familie.

 

Adoption som en videreudvikling af kolonialismen og imperialismen

De adopterede, som oftest er BIPOC, bliver solgt til en hvid familie, der måske ikke biologisk kan få børn. Her skal de udøve en tjeneste til den hvide familie. Udover at polere den hvide families billede, som værende helte, der har reddet et fattigt barn fra døden eller gaden, skal de også udover emotional labour overfor deres hvide familie ved at fylde det hul, som manglen på et biologisk barn har skabt. Der bliver sat forventninger der er uholdbare til det barn, der allerede fra fødslen eller senere, har oplevet en form for svigt, både af systemet, men også en internalisering af det svigt det efterlader, at blive fravalgt af sin første familie. 

Da barnet bliver solgt til en hvid familie for at udøve en tjeneste, er adoptionsindustrien en videreudvikling af kolonialismen og imperialismen, hvor hvide mennesker frarøvede BIPOC deres kultur og ophav, og sendte dem til lande eller kolonier, hvor de skulle udøve slavearbejde.

 

Hvorfor bortadopterer forældre deres børn væk?

Det er selvfølgelig svært at komme med et entydigt svar på hvorfor en familie vælger at adoptere deres børn væk til andre lande. Men oftest bunder det i fattigdom, krig, dårlige forhold eller at være enlig forsørger. Derudover er det altid underklassen eller arbejderklassen i de pågældende lande, der tvinges til at give afkald på deres børn. Derfor er adoption også et biprodukt af kapitalismen. Alle disse problemer er ting, som vesten har skabt igennem kolonialisme og imperialisme, hvor lande i Afrika, Sydamerika og Asien er markant dårligere stillet end lande i vesten grundet den tilbagegang, som imperialismen og kolonialismen har sat landende i. Disse kontinenter var godt stillet før europæiske lande begyndte at kolonisere med henblik på at forøge sin rigdom og magt. I Afrika, Sydamerika og Asien var det normalt ikke at have hetero seksuelle forhold. Mange steder var det mere normalt at have et forhold der var udenfor det heteronormative samfund, men igennem imperialismen tvang de europæiske lande deres idealer ned over landende. Derfor er lgbtq+ personer i mange afrikanske, sydamerikanske og asiatiske lande i dag udsat for enorme mængder diskrimination, og i flere tilfælde dødsstraf. Dette er et direkte produkt at imperialismen, ligesåvel som adoption er det. 

 

Frarøvelse af kultur

Mennesker har ret til selvbestemmelse over egen krop og eget liv. Til at leve i frihed, uden tvang og undertrykkelse. At have mulighed for at være sig selv. At have sin egen kultur. Lige netop derfor er det også et problem, når det kapitalistiske system tjener penge på, at sælge mennesker til andre familier, for at udøve emotionelt arbejde og at udfylde det hul, som familier, der ikke selv kan få biologiske børn står i. For herigennem frarøves de adopterede deres selvbestemmelse over egen krop og eget liv, mulighed for at være sig selv og at have sin egen kultur.

 

I stedet bliver adopterede indsat i et intolerant miljø der er fjendtligt overfor udlændinge og folk med anden kultur. Når de adopterede allerede har mistet deres kultur i den tidligere barndom, og derefter også bliver fremmedgjort, for at se anderledes ud og se ud som om, de har en anden kultur, er det kun grobund for selvhad.

 

Adopterede bliver frarøvet deres kultur. Indtil adoption helt bliver fjernet, må vi kæmpe for adopteredes rettigheder. Det kan ske igennem modersmålsundervisningen, indenfor alle fag skal der tilbydes undervisningsmateriale der perspektiverer fagområdet i en international og flerkulturel kontekst og der skal sikres en større 

variation i udvalget af sprogfag, kulturfag og religionsfag.

 

Den borgerlige idealisering af adoption

Det borgerlige Danmark er en stor spiller i forhold til den måde, man forestiller sig adoption, som ikke-adopteret. Her har programmer som “Sporløs” skabt et billede af, at det altid er fattige familier der adopterer væk, men af egen vilje. Dette er slet og ret sjældent sandheden. De færreste giver frivilligt afkald på deres børn. Derudover fortæller “Sporløs” heller ikke om alle de problematikker der er ved adoption, men skaber derimod en historie om, at de adopterede skal være glade for, ikke at være vokset op hos deres første familie, når man til sidst ser de levestandarter, de første familier lever under. Ydermere skaber programmet “Sporløs” også en form for kasse, som alle adopterede bliver puttet ind i. Nemlig at de igennem deres liv skal ud at jage efter deres familie. Det vil mange adopterede gerne, men det er også noget, der er forbundet med enormt meget sorg, for den enkelte adopterede. Derfor skal vi i SUF støtte vores adopterede kammerater, der gør opmærksom på problemerne .

 

SUF’s strategi

I SUF er det vores klare opfattelse, at reel forandring hverken skabes gennem lovgivning eller smalle, elitære grupperinger, men gennem brede, folkelige bevægelser. Derfor vil vi i SUF arbejde aktivt mod et stop af adoption, samtidig med at vi støtter andre bevægelser og organisationer, der har samme formål. Det gør vi, fordi vi indser, at mange af os ikke nødvendigvis har indsigt i den traumatisering der sker gennem adoption og de problematikker, som adoption fører med sig, som de mennesker, der oplever det til daglig.

 

De borgerlige medier er forsvarer af adoption samt det kapitalistiske system. Adopteredes rettigheder bliver altid underkendt fra lovgivningens og mediernes side. Det er eksempelvis igennem at tie adopteredes historier ihjel, medmindre det kan fortælles gennem en idyl-historie som i “Sporløs”. I SUF skal vi altså altid være rede på at udbrede vores adopterede kammeraters historier og syn på adoption, i stedet for at lade de borgerlige medier tie dem ihjel.

 

Når medierne eller politikerne er fortalere for adoption er det ikke vores strategi at tie dem ihjel, men at komme med vores holdninger, aktivt italesætte problemer ved adoption og levere vores svar på en letforståelig måde. 

For at komme adoption til livs, må vi forene arbejderklassen på tværs af landegrænser i kampen mod kapitalismen.

(Vedtaget på SUFs Stormøde 2022)

Forrige
Forrige

Sexarbejders rettigheder

Næste
Næste

DIN RET TIL ET HJEM