Sexarbejders rettigheder
Sexarbejders rettigheder
Det er ulovligt at tjene penge på andres sexarbejde i Danmark, men dette er ikke udelukkende positivt. Det tvinger mange sexarbejdere til at arbejde på gaden, hvor sandsynligheden for at opleve vold er over ti gange større end for dem, der arbejder på en klinik. “Ikke nok med det, så skaber Danmark sig også flere hjemløse uden overhovedet at have en interesse i at hjælpe dem. Det er såmænd naivt at tro på, at sexarbejdere har det bedre af ikke at kunne udføre deres job i ordnede forhold.
I Danmark er de ideelle arbejdsforhold for sexarbejde langt fra nået. På grund af rufferiloven, §233, tvinges sexarbejdere til at arbejde under ringere forhold end de burde. Den gør det ulovligt for en tredjepart, at tjene på en andens sexarbejde. Tredjepart kan forstås som alt fra leje af lokaler og bodyguard, der kan skabe et trygt arbejdsmiljø. Sexarbejde bliver altså ikke anset som et arbejde på lige fod med andre jobs. F.eks må to sexarbejdere ikke engang arbejde sammen. Ifølge dansk lovgivning er sexarbejde heller ikke et anerkendt erhverv, hvilket betyder de ikke kan danne fagforeninger eller a-kasser. Grunden til at være tredjepart er ulovligt, er for at undgå alfonser, dog lykkedes dette ikke. Lovgivning burde være i stand til at beskytte sexarbejdere uden at forringe deres arbejdsvilkår og sætte dem i fare. Udover de lovgivningsmæssige problematikker, er sexarbejde stadig et tabubelagt emne. Dette kan for eksempel ses i vores sprogbrug, da forskellige nedsættende ord for sexarbjedere bliver brugt som skældsord. Vi ser også at der er en generel uvidenhed om emnet og lovgivningen omkring det, hvilket forårsager at ingen protesterer mod vilkårene. Denne uvidenhed forstærkes af politikeres og uddannelse mangel på omtale af emnet.
Afkriminalisering og anerkendelse
Afkriminalisering vil sige at fjerne alt lovgivning på området om samarbejde.
Afkriminalisering af sexarbejde vil betyde; at sexarbejde vil blive anerkendt som et arbejde på lige fod med alle andre jobs, at de vil kunne danne fagforeninger og a-kasser, en afstigmatisering af sexarbejde som helhed, et tryggere liv for sexarbejdere, at sexarbejdere vil kunne samarbejde, at der ikke er tvang i sexarbejde, et skridt mod en verden, hvor kvinder, racialiserede og maginaliserede personer har ret til at bestemme over egen krop. Ønsker vi ikke alle dette? Et land som Danmark skal se op til er New Zealand. New Zealands regering og NZPC (New Zealands sexarbejderesinteresseorganisation) samarbejdede, og fik i 2003 afkriminaliseret sexarbejde. Her findes der ingen lovgivning på området om sexarbejdere, der findes kun tryghedsskabende initiativer. I New Zealand blev der udført en undersøgelse af NZPC hvor 96% af sexarbejderene der deltog, sagde at de føler sig trygge og beskyttet af regeringen. NZPC spillede en stor rolle i New Zealands afkriminalisering. Det lykkedes på grund af deres stærke samarbejde på tværs af organisationer og deres solidaritet og styrke. Belgien er det første land i Europa der har afkriminaliseret sexarbejde. Det skete i juni 2022. Der er desværre kun to lande der har afkriminaliseret sexarbejde. Vi mener at Danmark burde følge i New Zealand og Belgiens fodspor.
Transrettigheder og arbejdsvilkår
LGBT+-personer - og især trans-personer - deltager oftere i sexarbejde end andre grupper. Mange gør det som et frivilligt arbejde - men for mange er det er også på grund af en begrænset adgang til forsørgelse gennem det etablerede arbejdsmarked og offentlig forsørgelse. Som socialister kæmper vi for, at ingen skal tvinges ud i farligt arbejde under dårlige - for ikke at sige livsfarlige - vilkår. Faglig organisering er essentielt for arbejderkampen, og ingen patriarkalsk eller religiøst baseret seksualmoral må stoppe os fra at kræve det.
Vi skal gøre en forskel
Vi ønsker et samfund hvor alles arbejdskraft bliver anerkendt og respekteret ligeligt. Det er desværre ikke sådan det ser ud i dag. Vi må derfor som aktivister kæmpe kampen for forskel. Det er nemlig vores ansvar at alle får lige arbejdsforhold. Vi ønsker i SUF at arbejde sammen med de organisationer der fører kampen for afkriminalisering, og de organisationer der er eksperter indenfor området. Vi skal hjælpe sexarbejdersnes stemmer med at blive hørt, ikke tale for dem. Sexarbejde og sexarbejdere bliver ofte talt om, men ikke med. Vi skal lade deres stemmer blive hørt. Det er et af de første skridt til at lave betydningsfulde ændringer af lovgivningsmæssig, social og kulturel karakter. De organisationer vi stræber efter at hjælpe er f.eks The Red Van, Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) og Amnesty International. Desværre ligger meget aktivisme på enkle individers skuldre, og aktivismen handler mere om at bryde tabuet og ændre retorikken omkring emnet. Vi vil også ændre lovgivningen! Det er derfor vi gerne vil starte en debat om hvad vi kan gøre som organisation og aktivister, og hvordan vi kan få de her problematikker på den politiske dagsorden. Vi vil gerne række ud til disse organisationer og hjælpe hvor vi kan. Blandt andet ønsker vi at opstarte en informationskampagne, da vores opfattelse er at få danskere kender til vores lovgivning på dette område. Vi vil videre, altid stræbe efter at opnå mere viden indenfor emnet. De initiativer vi fremstiller i dette afsnit, tror vi på vil skabe en bedre verden. Sexarbejde i sig selv skal ikke betragtes som et socialt problem, men som et symptom på et forfejlet økonomisk system. Halvdelen af adspurgte sexarbejdere svarer at de blot vil “skjule det bedre” hvis erhvervet blev gjort ulovligt. Derfor bekæmper vi fattigdom og ikke enkeltpersoner, der sælger seksuelle ydelser. Vi kræver beskyttelse af sexarbejdere, fri ret til sexarbejde, hjælpetilbud og muligheden for at sexarbejdere kan leje værelser ved sexklinikker lovligt uden at blive udnyttet