DIN RET TIL ET HJEM

At have et hjem er et grundlæggende menneskeligt behov, som bør sikres til alle, samt produceres, stilles til rådighed, vedligeholdes og kontrolleres demokratisk. Under kapitalismen behandles boliger imidlertid som en vare, der skaber profit for udlejere og bolighajer I SUF ønsker vi en fremtid, uden for boligmarkedet,  hvor alle har mulighed for at få et sted at sove trygt om natten, uden at skulle leve i elendighed. Derfor skal bolighajerne og pengemændene standses, så alle mennesker kan få et hjem at leve i.

 

MERE END BARE ET STED AT SOVE

Alt for mange mennesker, især unge, verden over lever i dag uden et hjem. Og flere endnu i dag bor i alt for dyre boliger, hvilket bl.a. tvinger unge til at bruge det meste af deres indtægt på at have et sted at bo. Det holder ikke, da man skal have råd til at leve i sit hjem. SUF kæmper for at ens husleje max må udgøre 30% af ens indtægt. Hjemløsheden blandt unge stiger, og ofte har de unge andre vanskeligheder ud over boligmanglen. Flere unge i hjemløshed har været anbragt, har en psykisk lidelse eller en kriminel baggrund, og som ung befinder man sig allerede i en udfordrende overgang mellem livet som barn og livet som voksen En forudsætning for at tage hånd om disse problemer er dog, at man har en bolig, man har råd til at leve i, da en bolig er mere end bare et sted at sove. Det er et hjem, som fungerer som base for hele vores liv. Det er en forudsætning for at overleve og for at føle sig tryg. 

 

DEMOKRATISK UDVIKLING I LAND OG BY

Når boliger behandles som varer på et marked, er det virksomheder og ikke folket, der bestemmer hvordan vores byer skal udvikles. Det eneste der tages højde for er ensidigt væksthensyn. Denne fordeling af magten resulterer i at bybilledet bliver lavet til fordel for virksomhedernes interesser. Det efterlader vores bymidter døde med tomme kontorbygninger og parkeringspladser, hvor der burde være rigt med natur, kultur og fritidsliv. ISUF kæmper vi for et bæredygtig byudvikling. Nyere boligbyggeri efterlader ingen plads til åbne naturområder, da man vil bygge så meget som muligt på så lidt plads som muligt for at maksimere profit. Det vil vi lave om på. Boligudviklingen skal ske i  både by og land. Det betyder at vi skal investere massivt i offentlig transport og kultur over hele landet og ikke bare i de store byer. Vi vil bekæmpe gentrificeringsprocessen, der går ud på at udnytte udsatte menneskers hjem som en investeringsmuligheder, idet de kan sælges til højere profit til middelklasse.


Det resulterer i dyre leveomkostninger og høje boligudgifter, som er med til at skubbe arbejderklassen og især immigranter, unge og socialt udsatte mennesker ud af deres hjem og deres by.

 

LIGE ADGANG TIL ET TRYGT HJEM UDEN DISKRIMINATION

Ikke alle mennesker har lige adgang på boligmarkedet til et hjem. Især unge queer-personer ender på gaden. Som ung queer-person kan det være usikkert at springe ud, og mange unge ender i hjemløshed, fordi de ikke længere er velkomne i deres hjem, når de springer ud, og dermed får de sværere ved at at få et hjem på boligmarkedet. Både fordi boligpriserne er for høje, men også fordi boligmarkedet netop diskriminerer på baggrund af blandt andet  hudfarve, alder, køn og seksualitet.

 

Det er ikke kun private udlejere, der har magt til at afvise potentielle lejere, fordi de ikke er rige, hvide eller heteroseksuelle nok. Statsracistiske love som den såkaldte ‘ghettopakke’ muliggør også diskrimination i visse boligområder og forhindrer folk på overførselsindkomster og folk med pletter på straffeattesten i at flytte ind i almene boliger.  Ingen skal frygte at blive smidt på gaden, blive skubbet ud af sit lokalsamfund eller blive nægtet adgang til en bolig på grund af statsracisme.


Boligmarkedet er også queerfobisk, og måden man i dag bygger boliger, hjem og rum på, er med til at gøre det sværere for folk, der ikke er kernefamilier, at få et hjem. Boliger bygges og prissættes efter den heteronormative kernefamilies økonomi og behov, og det gør det sværere for regnbuefamilier, enlige forældre og utraditionelle familie/venne-konstellationer at få et hjem der passer til dem. Dette betyder også, at mange fastholdes i hjem, de ikke er trygge i; fx når forældre ikke kan flytte fra partnervold med deres børn, og unge ikke kan flytte fra fysisk og psykisk voldelige barndomshjem. Alle mennesker har ret til et trygt og sikkert sted at bo.

 

FAIR ADGANG FOR HANDICAPPEDE

En anden gruppe af mennesker der ofte glemmes er handicappede, og specielt unge handicappede. Langt de fleste handicap venlige boliger er nybyggerier, og er derfor dyrere end ældre boliger, samtidig med at man ofte ikke kan bo i almene boliger, enten fordi de almene boliger er ældre og utænkelige for kørestolsbrugere og gangbesværede, eller fordi boligforeningen har fleksible lister, så man ikke kan få boligerne hvis man er arbejdsløs, på førtidspension eller på anden vis hører indenfor de kategorier som der er restriktioner, for med ghettopakken. Man ved ud fra statistik at forskellige handicap oftere enten er længere om at få en uddannelse, ikke kan tage uddannelse eller job, og generelt har en lavere indkomst end gennemsnittet, hvilket kan gøre at man ikke lever op til kravet om fleksibel udlejning. At man har et handicap eller en funktionsnedsættelse skal ikke være en barriere for at kunne have egen bolig, eller frit flytte dertil hvor man ønsker at bo om man ønsker at flytte efter uddannelse, arbejde eller sociale relationer.

  

MILJØRETFÆRDIGHED OG ANTIIMPERIALISME

Retten til et hjem er også et spørgsmål om miljøretfærdighed. Den hastigt forværrede globale klimakrise forårsager allerede massefordrivelse, hvor det hovedsageligt er det globale syd, der bliver ramt. Vores kamp for boligrettigheder og vores kamp for økosocialisme hænger sammen. Hvis vi skal sikre at alle har en bolig, skal vi også kæmpe mod kapitalismens rovdrift på vores klode, hvilket skaber klimaforandringer, der tvinger folk fra deres hjem. Vi skal bygge et samfund, hvor boliger ikke længere er en handelsvare, og alle lever i bæredygtige boliger af ordentlig kvalitet uden frygt for fraflytning eller fordrivelse.

 

Imperialistiske krige verden over ødelægger også folks hjem og driver dem på flugt. Alle skal have adgang til et hjem i de lande, de flygter til, og det er ikke okay, når man i Danmark fx. anbringer racialiserede flygtninge i ‘udrejsecentre’ under umenneskelige fængselslignende forhold. Dette er åbenlyst racistisk og dybt ødelæggende for menneskers fysiske og psykiske sundhed. Et eksempel på statens åbenlyse racisme har vi set med særloven for Ukrainske flygtninge i foråret 2022. Der kan ikke herske nogen tvivl om diskrimination når Ukrainske flygtninge opprioriteres og nemt får adgang til det danske boligmarked i modsætning til ikke-hvide flygtninge der netop indkvarteres i udrejsecentre og tvangsdeporteres usikre og ubeboelige områder. Alle skal have lige adgang til boligmarkedet og lige mulighed for at få et ordentligt sted at bo - uanset hvor de kommer fra.

 

Blackstone blandt andre internationale boligspekulanter tjener penge på at gøre byen dyrere for de mennesker der bor i den. Herunder mange af deres nuværende lejere. Det strider mod menneskerettighederne, når internationale pengetanke som Blackstone kan opkøbe ejendomme i andre lande for derefter at sende huslejen på himmelflugt og tvinge lejerne ud. Deres aktiviteter skal stoppes både i Danmark og i udlandet.

 

VORES HJEM ER IKKE TIL SALG

I SUF kæmper vi for en fremtid uden boligmarkedet, hvor huslejen sættes efter den pris den koster at bygge og vedligeholde ejendommen. Til dette formål er vores umiddelbare mål at styrke og udvide huslejekontrollen samt former for socialt boligbyggeri, herunder almene boliger, lavindkomst andelsforeninger og andre alternative fællesejerskabsmodeller, hvor beboerne udøver selvbestemmelse og demokratisk kontrol over deres ledelse. Samt afprivatisering af det eksisterende boligmarked, og fællesskabets overtagelse af ejerskab af boliger fra boligspekulanter og private for-profit koncerner til gavn for arbejderklassen og deres sociale samt fysiske behov

 

Vi skal fortsætte med at opbygge arbejder- og lejermagt ved at fokusere på lejerorganisering og indgå i direkte kamp mod udlejere, boligspekulanter og ejendomsbranchen samt de politikere og politiske partier, der støtter dem.

Forrige
Forrige

Transnational adoption

Næste
Næste

Kampen for børne- og ungdomsrettigheder