Nej til overvågning og ansigtskendkendelsesteknologi

For frihed, lighed og tillid!

I Socialistisk Ungdomsfront er vi dybt bekymrede over den voksende brug af overvågning og især den nuværende implementering af ansigtsgenkendelsesteknologi i andre lande, både i det offentlige og private rum. Disse teknologier repræsenterer ikke blot en krænkelse af privatlivets fred, men også en systemisk trussel mod vores friheder, rettigheder og sociale liv som borgere. Som en bevægelse baseret på den anti-autoritære strømning af socialisme, demokrati og magtkritik, afviser vi enhver form for overvågningssamfund, der marginaliserer de mest udsatte og forstærker de eksisterende magtstrukturer, samt undertrykker holdningsdannelse og tillid mellem borgerne.

Overvågning:

1.      En trussel mod frihed og retfærdighed

Overvågning fungerer ikke som et neutralt redskab; det repræsenterer en magtstruktur, hvor hierarkiet prioriterer statens monopol på vold og indgriben frem for individers frihed. I det kapitalistiske system bruges denne stigende overvågning til at kontrollere de samfundselementer, der anses for uønskede. Når stater og virksomheder i stigende grad investerer i overvågningsteknologier, legitimerer de et samfund, hvor borgerne blot bliver betragtet som objekter for overvågning og mistanke. Dette er i direkte modstrid med vores stræben efter frihed og selvbestemmelse. Ligesom staten ikke har ret til at læse borgeres breve, skal staten heller ikke have ret til at læse vores beskeder eller vide hvor vi befinder os.

2.      Privatliv som en rettighed, ikke en luksus

I Socialistisk Ungdomsfront er vores opfattelse at alle skal have ret til privatliv, uanset deres sociale eller økonomiske status. Det nuværende overvågningsregime er ofte målrettet mod arbejderklassen, minoriteter og andre marginaliserede grupper, hvilket afspejler den samfundsmæssige ulighed i samfundet. Kapitalismens brug af overvågning af arbejderklassen og politisk aktive er en del af et systemisk forsøg på at beskytte de økonomiske eliter, mens man kriminaliserer oprør mod undertrykkelsen og diskrimination. Når folk frygter at blive overvåget, kan de afstå fra at deltage i protester, fagforeningsaktiviteter eller andre former for aktivisme, hvilket svækker de kollektive bevægelser.

3.       Magtmisbrug, generalisering og undertrykkelse

Historien viser, at overvågning ofte bruges til at undertrykke dissidenter og aktivister. Regeringer, der ønsker at bevare magten, kan bruge disse teknologier til at identificere, overvåge og chikanere politiske modstandere. Dette truer fundamentet for demokratisk deltagelse og ytringsfrihed, og det er en direkte trussel mod de sociale bevægelser, vi kæmper for. Når regeringer vil bruge overvågning på denne måde, rammes specifikke grupper eller boligområder hvor uønskede borgere befinder sig, dette ses f.eks. i udsatte boligområder, hvor kameraer dækker hvert et gadehjørne. Dette får en forstærkende effekt, da det kriminaliserer befolkningsgrupper og folkeslag.

4.      Myten om kriminalitetsprævention

I argumentet om hvorfor overvågning er vigtigt, menes der at overvågningen ville være med til at mindske kriminaliteten og hjælpe politiet med at opklare sager. Problemet med dette argument er, at det er usandt. Mange års forskning og utallige studier kæder ikke overvågning sammen med et dyk i kriminaliteten. Den danske kriminalitetsrate har været faldende i mange år og hvad man kan påvise er at arbejde og uddannelse virker på at forebygge kriminalitet. Videoovervågningen har ingen præventiv og afskrækkende effekt på den personfarlige kriminalitet, fordi de forbrydelser ofte sker i affekt og uden planlægning. Det har til gengæld en effekt på den demokratiske indflydelse.

5.       Overvågningens indflydelse på ytringsfriheden

Når folk konstant overvåges, fører det til selvcensur. Dette er ikke kun en undertrykkelse af individuel frihed, men også et forsøg på undergravning af den kollektive modstand, samt accepten af forskellige holdninger i samfundet. Overvågning skaber frygt og begrænser det offentlige rum som et sted for politisk debat, kritik og kreativ udfoldelse.

6.      Eroderingen af tilliden

Vi ønsker et samfund, hvor vi har en grundlæggende tillid til hinanden. Når individer lever i en konstant tilstand af overvågning, skabes der en atmosfære af mistillid og skepsis, hvor alle interaktioner bliver præget af frygt for at blive bedømt, anmeldt eller misforstået. Eroderingen af tillid skader ikke blot den sociale samhørighed, men det svækker også den nødvendige tillid, der er essentiel for at opbygge stærke fællesskaber og samfund. I vores kamp for et mere retfærdigt og solidarisk samfund er tillid en uundgåelig forudsætning; den muliggør samarbejde, solidaritet og politisk mobilisering. For os i Socialistisk Ungdomsfront er det afgørende at genopbygge tillid gennem åbenhed og respekt for privatlivets fred, så vi kan skabe et samfund, der bygger på samarbejde og gensidig støtte frem for sindelagskontrol og mistænksomhed.

7.       Overvågning forstærker ulighed

Teknologierne, der bruges til overvågning, er dyre og kontrolleres af store virksomheder, despoter og statslige institutioner. Det skaber en magtkoncentration, der forstærker de eksisterende økonomiske uligheder. Teknologigiganter tjener enorme beløb på at udvikle og sælge overvågningsteknologi, som bruges til at beskytte kapitalistiske interesser. Samtidig er det arbejderklassen og de mest marginaliserede grupper, der står forrest i køen for at blive overvåget, kontrolleret og kriminaliseret.

Ansigtsgenkendelsesteknologi:

8.      Diskrimination og overvågning uden grænser

Som intersektionelle feminister mener vi at magtstrukturer som racisme, sexisme og kapitalistisk undertrykkelse overlapper, forstærker og konstituerer hinanden. Ansigtsgenkendelsesteknologi repræsenterer en særlig farlig form for overvågning, da det ikke blot er en teknologisk metode, men også en trussel mod de fundamentale rettigheder til anonymitet og ligebehandling. Ansigtsgenkendelsesteknologi fungerer som et redskab til at uddybe disse undertrykkelsestrukturer, da man ikke alene ville blive kategoriseret som kriminel, men også i forskellige kasser som teknologien vil gemme og vurdere individet på.

9.      Diskrimination mod marginaliserede grupper

Teknologierne bag ansigtsgenkendelse er ofte trænet på datasæt. Biaserne i datasættene betyder, at teknologien har en større risiko for bias når det gælder kvinder, racialiserede personer og andre minoriteter. Dette skaber en situation, hvor disse grupper er særligt sårbare over for fejlagtige identifikationer og diskriminerende praksisser. Racismen i vores systemiske strukturer bliver yderligere forstærket af teknologien, hvilket øger den uretfærdige behandling af allerede marginaliserede befolkningsgrupper. Datasættene, disse baserer sig på, er også problematiske. Datasættene har ikke bagvedliggende tanker eller kan vurdere. Derfor vil disse ofte kæde marginaliserede grupper sammen med kriminalitet. Denne effekt ville også få en forstærket effekt, da man pga. af denne data ville arrestere flere racialiserede personer og andre minoriteter.

10.  Kriminalisering af aktivisme og protest

Ansigtsgenkendelsesteknologi vil blive benyttet af politi og voldsapparatet til at identificere og overvåge politiske aktivister. Når vores ansigter kan spores i enhver offentlig protest, bliver muligheden for at udfordre magten, deltage i civil ulydighed og gøre oprør mod samfundets strukturer, truet. Det skaber som nævnt en selvcensur. Især i et land som Danmark hvor man har maskeringsforbud, dette betyder at politiet har retten til at vide hvordan du ser ud og hvem du er. 

11.   Uretfærdig magtkoncentration og datasikkerhed

Ansigtsgenkendelsesteknologi koncentrerer magten i hænderne på teknologigiganter, despoter og stater, der kontrollerer de data, der opsamles. Disse aktører har en økonomisk og politisk interesse i at udnytte disse data. Når vi som borgere ikke har kontrol over, hvordan vores ansigter bliver brugt, og hvordan vores bevægelser spores, er vi reduceret til brikker i et kapitalistisk system, som disse forhen nævnte eliter tjener penge på. Denne data bliver allerede lagret til fremtidig brug. Samtidig er biometriske data, som ansigtsscanninger, særligt sårbare over for hacking og misbrug, hvilket udgør en stor risiko for individers sikkerhed.

12.  Manglende samtykke og transparens

Ansigtsgenkendelsesteknologi indsamler ofte data uden individers samtykke, hvilket underminerer den enkeltes ret til selvbestemmelse. Mange ved ikke, hvornår deres ansigter bliver scannet, eller hvordan disse data bliver brugt. Der eksisterer allerede en uigennemsigtig struktur, hvor vores privatliv og identitet er en handelsvare for store virksomheder og stater, mens vi mister kontrollen over vores egne liv. De “sociale kontrakter”, der giver autoritære stater lov til at udnytte individer, er hverken direkte indgået eller underskrevet af os, og derfor bør de ikke anerkendes eller respekteres.

Socialistisk Ungdomsfronts vision: Et samfund uden overvågning

I SUF afviser vi ideen om et overvågningssamfund. Vi kæmper for et samfund, hvor frihed, solidaritet, tillid og lighed står i centrum – hvor arbejderklassen og marginaliserede grupper har magten til selv at bestemme deres liv uden frygt for overvågning eller sindelagskontrol. Vi ønsker et samfund, hvor teknologien tjener folket og ikke kapitalen. Ansigtsgenkendelsesteknologi og overvågning har ingen plads i vores vision om et frit, anti-kapitalistisk, demokratisk og lige samfund.

Bekæmp overvågningen – for frihed, for retfærdighed, for tillid!

(Vedtaget på Stormødet 2024)