Kamufleret kolonialisme

Det siges, at Danmark og Nordens historie som kolonimagter ligger langt tilbage i historien. At det er “flere hundred år siden”, og at man “burde komme videre.”
Men dette er hverken sandt, eller så simpelt. Spor af Nordens kolonialisme - og for den sags skyld resten af Vestens -, kommer stadig kraftigt til udtryk den dag i dag. Hvilket vi ser på mange måder. Blandt andet i måden vi snakker om suverænitet i Grønland, hijacking af klimakrisen, assimilering og fetichering. Vi ser det i lande som USA og Sverige, der tager ejerskab over landområder som ikke er deres, og derefter bygger rørledninger og jernminer, uden at være i dialog med de oprindelige amerikanere eller Sámerne. Alle er forsøg på at udrydde de oprindelige folks levevilkår verden over.
I SUF er vi antikolonister, antiimperialister, og antiracister. Vi kæmper for, og anerkender oprindelige folkegruppers ret til at leve og praktisere deres kultur.

Danmark som den “gode kolonimagt”

Det er svært for os danskere, at se os selv som en del af et system, der udøver kolonialistiske tendenser. Da meget af den danske selvforståelse, om Danmark som en tidligere kolonimagt, er bygget på historien om Danmark som værende god, human, og som det første land til at afkolonisere sig selv. Dog er alt dette kort sagt falsk, og er simpelt sagt et oxymoron. At være en kolonimagt, og at kolonisere nogle kan ikke være en human handling. Da det er et ekstremt voldeligt magtsystem, som er bygget på at dominere over grupper af marginaliserede befolkninger, for at skabe akkumulation gennem fratagelse af deres frihed og ressourcer. Kolonisering går dermed hånd i hånd med kapitalismen! Vores historie som kolonimagt er grov, og voldelig! Dette gælder specielt også for Danmarks afkoloniseringers proces.

Når det kommer til Danmark og Grønlands relation, kan vores vrængede selvforståelse også komme i vejen her. Da mange ser vores kolonisering, og senere vores afkolonialisering og amt-gørelse af Grønland, som værende for deres eget bedste, og at vi ligefrem hjælper dem. Men denne erindring undlader at Danmark har en kæmpe geopolitisk interesse i at have råderet over Grønlands ressourcer, som f.eks. Grønlands store fiskeindustri, mulighed for militærbaser, eller den kommende handelsrute, der kommer af den smeltende nordpol.

På den måde gavner det Danmark at infantilisere grønlændere, ved at sprede fordommene, om at de er dovne og at det ville spille deres ressourcer. Da de ikke ville kunne omdanne det til nok profit, og er derfor ikke klar på at møde de

kapitalistiske præmisser for at blive selvstændige. Men vi i SUF mener at præmissen for selvstændighed kun er noget Grønland her noget at sige i, og at selvstændighed kan se ud på mange forskellige måder! Og at presse Grønland til at passe den ene form, sat af den danske stat, er blot en videreføring af statens assimilering og imperialistiske strategi.

Grøn kolonialisme og juridisk neglect

I Norden begynder en særlig form for kolonialistisk-tankegang at komme frem, Grøn- kolonialisme. Her gør staten, eller større firmaer som Statkraft, brug af voldelige og tvivlsomme metoder til at kræve ejerskab over landområder, til at fremme målet om en grønnere fremtid. Hvor de derefter manipulerer resten af borgerne, til at tro at de oprindelige folk, som f.eks. sámerne, grønlænderne, eller de indfødte amerikanere, ikke vil gøre noget ved klimakrisen, eller at de er for primitive til at kunne forstå hvad global opvarmning går ud på. Når magthavere gør brug af denne strategi, fremmer det først og fremmest normaliseringen af fordomme, vold, og infantilisering imod de de oprindelige befolkningsgrupper. Og holder fast i den kolonialistiske ide om ejerskab og råderet over deres land.

Det ser vi bl.a. ske i Norge med vindmølleparken på Fosen halvøen. Hvor det norske Olie- og energidepartement hijacker klimakampen, -med brug af magt, vold og løgne, for at kunne omdanne grøn energi på bekostning af udryddelsen af græsningsområder for sámernes rensdyr, gørende deres kulturudøvelse umulig. For selvom den norske højesteret i 2021 erklærede det som et brud på menneskerettighederne, er de 151 vindmøller stadig i gang.

Fosen-sag er derfor også et eksempel på den juridiske negligering, oprindelige folk bliver mødt med. For selvom det er meningen at det juridiske system skal hjælpe og være til gavn for alle dens borgere, bliver oprindelige folk som Sámerne udsat for et bureaukratisk helvede med, med amoralske forsinkelser, forlængelser og led. Som ikke kan ses som andet end et forsøg på at udmatte og demotivere dem fra deres kamp, og for at minimere det offentliges interesse i sagerne.

Man kan også se, at dette sker på dansk jord i håndteringen af den grønlandske spiral-sag. Hvor regeringen kom med en udmelding om, at de ville begynde en udredning om grundlag for sagen. Med en forventning om at blive færdig i 2025. Denne udredning kan kun ses som et skjold for regeringen. Da den lange udredning blot er et forsøg på at udskyde problemet og dække dem selv fra kritik af deres manglende håndtering af sagen tidligere. Udredningen gavner på den måde heller ikke ofrene, da mange overgrebene fra sagerne går helt tilbage til 1960’erne og derfor ikke har lige så stor mulighed for at vente.

Vi i SUF mener også at det er dybt problematisk, at dem som har udøvet overgrebet, den danske stat, er dem som undersøger, og står for bedømmelsen om der overhovedet er en sag med juridisk grundlag.

Stigmatisering og fordomme på venstrefløjen

Vi er alle et produkt af den kultur, og det samfund vi vokser op i. Det gør, at det desværre ikke kun er på højrefløjen, at man ser fordomme om oprindelig folk kommer til udtryk. Man ser ofte også på visse dele af venstrefløjen, at fetichering og fordomme popper op her og der. Bl.a. når venstrefløjen snakker om klimakrisen bliver der tit digtet en fortælling om at de oprindelige folk har en mystisk, og ligefrem magisk viden om naturen. Hvor alle svarende til klimakrisen ligger gemt. Ved at fremme denne fortælling er vi med til at fetichere, og stigmatiserer deres kulturs forhold til naturen. Hvor alt presset for en løsning sættes over på en befolkningsgruppe, som har fået deres stemme frataget på dette emne. Yderligere er de nogle af dem, der bliver hårdest påvirket af klimakrisen, da de står til at miste store dele af deres kulturarv, kulturelle praksis, og hjemsted.

Det er derfor vigtigt i SUF at vi er selvreflekterende, og siger fra, for at sørge får vi ikke falder ned i disse huler og tendenser! Derfor er det ikke nok at vise solidaritet med strategier som “pas the mic”, når det er det større strukturelle, kolonialistiske og det kapitalistiske system, der skal omvæltes!

SUF’s strategi

Vi i SUF vil arbejde på at bygge stærke og solidariske samarbejder op med oprindelige folks politiske grupper som NSR, eller aktivistiske bevægelser som LANDBACK!

Vi mener at det er på tide at vi begynder at anerkende vores rolle som tidligere kolonimagt, og hvordan dens magtstrukturer stadig er en strukturel del af vores og resten af Vestens magtudøvelse!

Vi SUF kæmper for en fremtid med bedre og ærligere skoling! Hvor man lærer omfanget af de danske kolonier, menneskelivet det har kostet, og effekterne efter. På den måde kan vi være med til at “unlearn” og de-kolonialisere vores erindringshistorie.

Vi i SUF og andre venstrefløjsorganisationer sikrer os også derfor at vi er, og forbliver anti kolonialister, et safe space, og kammerater i kampen om omvæltning af det kapitalistiske-kolonialistiske system i Norden.

(Vedtaget på Stormøde 2023)