Strategipapir
Igennem SUFs levetid har vi på aktivitetsmøderne fastlagt hovedlinjen i vores aktiviteter for det kommende år. Det er godt, at vi på denne måde skaber en kollektiv bevidsthed om, hvilken retning vi skal gå.
Men de årlige arbejdsplaner har også deres svagheder. De giver os ikke en anledning til at diskutere den overordnede retning for vores politiske arbejde på en flerårig basis. Vi har en overordnet plan om en revolution (minimumsprogrammet), og så planlægger vi vores aktiviteter det næste års tid i arbejdsplanen. SUF mangler en måde at diskutere vores strategi på, der har en kortere tidshorisont end ”det skal ende i en revolution og socialisme”.
Det er den diskussion, der skal tages med nærværende strategipapir. Hvad er vores strategi for at styrke vores egen og arbejderklassens position – ikke det næste år, men over en årrække? Hvordan ser vi vores egen rolle på venstrefløjen, både i Danmark og i Europa?
SUFs rolle på den danske venstrefløj
Da SUF blev stiftet i 2001 var projektet først og fremmest at samle den revolutionære ungdom. Den gang eksisterede en række forskellige organisationer, der trods visse forskelligheder grundlæggende forsøgte at mobilisere de samme mennesker. To af disse organisationer – Rebel og Enhedslistens Ungdomsnetværk – blev til SUF. To af de andre – Rød Ungdom og Offensiv – eksisterer i praksis ikke længere. I dag er SUF den eneste store, revolutionære ungdomsorganisation.
Samtidig har situationen for hele den danske venstrefløj ændret sig voldsomt. Enhedslisten står lige nu som det eneste parti, der ikke kritikløst tilslutter sig den EU-dikterede nedskæringslinje. Samtidig er partiet vokset i størrelse og legitimitet bredt i befolkningen. SUF, der tilhører samme politiske strømning som Enhedslisten, er og har været en del af denne udvikling. Som venstrefløj står vi langt stærkere, end vi gjorde for ti år siden. Og med stor styrke følger et stort ansvar.
I stedet for blot at samle den revolutionære ungdom, der var SUFs umiddelbare opgave, må vores hovedopgave fremover være at udvide venstrefløjen. I stedet for blot at samle den revolutionære ungdom, hvilket var SUFs umiddelbare opgave, må vores hovedopgave fremover være at udvide denne. Den danske venstrefløj har historisk inkluderet Socialdemokratiet. De arbejderfjendske reformer som den socialdemokratiskledede regering gennemførte i dennes regeringsperiode viste, at vi på ingen måde har et fælles projekt med socialdemokraterne.
I 2014 valgte Socialdemokraterne at vedtage en finanslov uden om Enhedslisten og i samarbejde med Venstre. Denne perverse allianceer fortsat ind i Venstres regeringsperiode. Venstreregeringen er en historisk lille minoritets regeringen, som ved første øjekast burde falde hurtigt. Men Socialdemokraternes samarbejde med denne regering tyder på, at regeringen, på trods af lav tilslutning, står historisk stærkt. For at modsvare denne alliance, er vi nødt til at bygge vores egen. Enhedslisten og SUF er de eneste som kan løfte opgaven med at genopbygge en bred en politisk alliance. Vi kan genvinde tilliden fra befolkningen, efter socialdemokraterne tabte den på gulvet. Enhedslisten og SUF skal stå klar som et alternativ for SF og Alternativet, til Socialdemokraterne.
Vores opgave er at opsamle alle de unge, der i deres dagligdag oplever og er frustrerede over neoliberalismens angreb på deres levevilkår. Dette skal ske gennem antikapitalistiske paroler og lokal hverdagsorganisering – uddannelsesmæssigt såvel som fagligt. Når vi først har samlet folk op, er det vores opgave at radikalisere og skole. På den måde bevarer SUF sin status som revolutionær ungdomsorganisation. SUF skal bevare sin status som revolutionær ungdomsorganisation.
SUF og bevægelserne
SUF baserer sig grundlæggende på den opfattelse, at det er bevægelserne, der skal drive politiske forandringer og - i sidste ende en revolution – fremad. Hvis vi for alvor skal være en organisation, der kan katalysere sociale bevægelser, skal vi organisere os på en anden måde. Lokalgruppen har mange kvaliteter, som vi også har beskrevet i den emnepolitiske udtalelse ”Lokalgrupper – en slagkraftig strategi” fra landsmødet i 2012. Lokalgrupperne er et fantastisk sted at aktivere og politisere nye kammerater, ligesom det giver et godt fællesskab til at mødes kammerater af alle slags og diskutere politik. SUF har også andre opgaver end de, lokalgrupperne løser i dag. SUF bør være en drivkraft i at sætte gang i og at udvikle sociale bevægelser, som vi har gjort det i flygtningsbevægelsen, og som vi er i elev- og studenterbevægelsen. Her giver det bedst mening at organisere vores medlemmer efter uddannelser, fag etc. Derfor skal vi fremover blive langt bedre til at danne netværk, hvor SUFere kan koordinere og diskutere, hvordan vi bedst muligt bidrager til de sociale bevægelser – ikke for at overtage eller styre dem, men fordi vi som socialister kan bidrage med nogle særlige ting. SUFerne lægger allerede i dag et fantastisk stykke arbejde i mange forskellige bevægelser, men et øget fokus på netværksorganisering vil styrke vores arbejde.
Når vi mener, at bevægelserne er udgangspunktet for politisk forandring, må vi også selv organisere os på en måde, der bedst muligt støtter disse bevægelser. Det betyder ikke, at vi skal holde op med at organisere os i lokalgrupper, der som sagt har mange styrker. Men vores organisation skal udvikles. Den europæiske ungdom er en af kapitalismens mange ofre. Det er ofte de unge som rammes hårdest af nedskæringer i det offentlige, som har de mest usikre stillinger på arbejdsmarkedet, de laveste indkomster og de hårdeste boligforhold. Denne udvikling bliver ikke bedre, tvært imod bliver forholdene dårligere og dårligere.
De forringelser man ser for unge i Danmark, kommer ikke ud af den blå luft. Det er forringelser som i mange år er sket i andre dele af verden. For at modgå denne udvikling, bliver vi nødt til at organisere os sammen med vores internationale kammerater, for at udvise international solidaritet, sparre om konkrete kampe og kunne stille fælles krav. Vi bliver ligeledes nødt til at organisere os som ungdom, for ikke at blive fanget i rollen som administrator for borgerlig politik. Tit bliver selv venstreorienterede oppositionspartier fastlåst i denne position, mens ungdommen ikke gør. Det skyldes blandt andet, at ungdomsorganisationer ikke på samme måde er en del af det parlamentariske system.
SUF og den unge, europæiske venstrefløj
Den europæiske venstrefløj har ikke haft én, stærk, samlende organisation siden tiden før første verdenskrig. Der eksisterer internationale organiseringer på kryds og tværs, men ingen af dem formår at være reelt samlende og koordinerende for store dele af venstrefløjen. Når kapitalen samler sig i grupperinger som EU, IM (international monetary fond) og ECB (European central bank) har arbejderklassen brug for tilsvarende velkoordinerede fora, hvis vi skal slå igen mod nedskæringer og angreb på faglige rettigheder.
Da Syriza tog regeringsmagten, gav det forhåbninger om Grækenland som det nye, stærke centrum for den antikapitalistiske venstrefløj i Europa. Men situationen ændrede sig drastisk efter Tsipras’ totale fallit og udspaltningen af partiets venstrefløj. Samtidig er SUFs tidligere internationale netværk ENDYL( European Network of Democratic Young Left) reelt set gået i opløsning. I løbet af 2015 har SUFs Internationale Gruppe arbejdet på en konference, der skulle stifte en pan-europæisk, antikapitalistisk ungdomsorganisation, og deri samle de fornuftige kræfter fra ENDYL samt en række andre ungdomsorganisationer fra rundt omkring i Europa. Det er dog stadig ikke lykkedes at stable en ungdomsorganisation på benene grundet manglede lederskab og initiativ hos den unge, europæiske venstrefløj. EU’s brutale angreb på Grækenland i foråret samt flygtningestrømmene fra Syrien er blot de nyeste eksempler på, at kapitalismens problemer er internationale. Hvis vi skal kæmpe mod dem, har vi brug for langt stærkere bånd med vores kammerater i andre dele af den unge, europæiske venstrefløj
SUF er en af de stærkere ungdomsorganiseringer på europæisk plan. Vi har mange ressourcer og er ikke lige så tyngede af dagligdagens kampe, som f.eks. vores sydeuropæiske kammerater er. Dette betyder, at vi er i stand til at stå i spidsen for organiseringen af den antikapitalistiske unge venstrefløj i Europa. Vi skal prioritere, at starte organiseringen snarest muligt, og dernæst udbygge den størrelsesmæssigt. Den fælles europæiske organisation skal opbygges på et reelt europæisk og antikapitalistisk grundlag. Den skal ikke have som selvstændigt mål at bryde med EU, men der skal også være enighed om, at når en antikapitalistisk linje kolliderer med kernen i EU-projektet, har vi ikke tænkt os at bøje af. Vi skal ikke være bange for at bryde med EU. Organisationen skal kæmpe for befrielse fra alle former for undertrykkelse på tværs af køn, seksualitet, etnicitet osv.”
Når dette er sagt, skal vi heller ikke kun fokusere på en organisatorisk opbygning af venstrefløjen. Et mål for SUF er, at også arbejde ud fra vores principper om basisorganisering, når vi arbejder internationalt. Vi skal kunne engagere vores medlemmer, til f.eks. internationale protester som COP21 og Blockupy. Alle internationale arrangementer skal udnyttes til at diskutere samarbejde på mange områder. Alt fra samarbejde mellem lokalgrupper i Nordtyskland og Syddanmark til hvordan man bedst muligt arbejder med LGBT-selvorganisering i sin organisation.
At arbejde internationalt sker ikke kun i udlandet, men også herhjemme.