Uddannelseskamp er klassekamp!

1. Indledning

Uddannelse er den primære beskæftigelse i det meste af vores barndom og ungdom. Vi kæmper for, at folkeskolen og efterfølgende ungdomsuddannelser skal være brede og indrettet, så alle kan være med og alle bliver kvalificeret til både arbejdsliv, videre studier og ikke mindst samfundsliv.

Men uddannelse er meget mere end det. Din uddannelse, og den måde, du bliver påvirket på i din uddannelsestid er afgørende for, hvilke muligheder du har resten af dit liv, og hvordan din tænkning og forståelse af samfundet omkring dig er.

For at få et uddannelsessystem der gør alle til lige og frit tænkende solidariske mennesker, er det nødvendigt at der ingen økonomiske barrierer er, at uddannelse ikke foregår på erhvervslivets vilkår samt at indholdet og pædagogikken i undervisningen er tilrettelagt efter at inddrage de mange.

Fri uddannelse

Desværre er uddannelsessystemet i dag ikke frit, men en formidler af borgerlig ideologi på en disciplinerende og ensidig måde. Derfor er det en forudsætning for, at alle mennesker kan blive frie, at vi sammen skaber et alment uddannelsessystem der er indrettet for masserne og ikke til gavn for erhvervslivets bagmænd eller kun efter børnene af akademiske forældre fra den højere socialgruppe.

Når vi i SUF snakker uddannelse, så mener vi først og fremmest en læring, der giver ungdommen en kritisk, reflekteret, progressiv og frit tænkende samfundsforståelse. Med uddannelse vil vi skabe den bedste forudsætning for, at alle har mulighed for at tage del i samfundsudviklingen og klassekampen. Hermed sætter man sit eget præg på den omvæltning, hvor magten bliver placeret hos den brede arbejdende befolkning i et aktivt demokrati, hvor deltagelse og medbestemmelse er til stede overalt – og ikke blot består i at sætte et kryds hvert fjerde år.

En kamp mellem klasser

Folkeskolen er stadig en klasseskole, hvor grundlaget bliver lagt for en sortering af eleverne til den ”rette plads” i samfundet, til fordel for borgerskabet egne ressourcestærke børn. En sortering og ulighed der kun tager til senere i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Dette sker både i kraft af fysiske rammer, en høj grad af individualisering og konkurrence samt et indhold og sprogbrug, der alt sammen favoriserer elever og studerende, der i forvejen har en akademisk baggrund. Dermed er uddannelsessystemet med til at fastholde klassesamfundet uden hverken en videre social mobilitet, lighed eller forskydninger i klassekampens magtforhold til fordel for den almene lønmodtager.

Uddannelse er ikke blot et spørgsmål om den enkeltes vilkår og udvikling eller blot et vigtig element i et fremtidigt frit socialistisk samfund, hvor alle reelt har lige livs- og deltagelsesmuligheder. Uddannelseskamp er en lige så vigtig grundsten i kampen for at opnå et lige og klasseløst samfund uden uretfærdighed og udnyttelse.

Dette gør, at der naturligvis også må være nogle grundlæggende interesseforskelle, når man snakker uddannelse. De egentlige magthavere i dagens kapitalistiske samfund er det fåtal, der ejer produktionsvirksomhederne og ikke mindst de finansielle virksomheder. Denne lille gruppe har ikke nogen interesse i, at den almene borger for alvor bliver kritisk tænkende og ønsker at udfordre det eksisterende samfund. Derfor kæmper vi i SUF side om side med andre elever, lærlinge og studerende for at bekæmpe uligheden i uddannelsessystemet – i hård interessekonflikt mod dem, der har magten.

2. Rammerne står i vejen for uddannelse til alle

For at alle kan få en god uddannelse, er det en helt grundlæggende nødvendighed, at have så gode rammer, at man kan gennemføre en uddannelse og få et højt udbytte i kraft af rammerne og ikke på trods af rammerne. Desværre er det langt fra sådan i virkeligheden. Dette skyldes, at dårlige rammer for uddannelse kan være en stor hindring for mange elever, lærlinge og studerende fra hjem uden akademiske forældre, mens dårlige rammer ikke er en problematisk forudsætning for mange med en ressourcestærk baggrund. Dette skaber et reproducerende mønster af negativ social arv, hvor størstedelen af børnene af arbejderklassen, selv ender i samme position som deres forældre, og også bliver sat uden for muligheden for reel indflydelse på samfundsudviklingen og beslutningerne på arbejdspladsen. Samtidig stammer næsten alle fra den lille elite, der bliver beslutningstagere i samfundet og på arbejdspladser, selv fra hjem, hvor der i forvejen er højt uddannelsesniveau og en stærk samfundsinteresse.

Forringede rammer forhindrer det brede samfundslag i for alvor at kunne udvikle sig organisatorisk, socialt og fagligt, så vi derved kan udfordre den negative sociale arv og samfundets kapitalistiske struktur. Dette stemmer altså kun overens med interesserne hos magthaverne, der vil gøre alt for at forhindre, at almindelige mennesker tager magten.

I SUF ønsker vi i stedet, at skabe rammer om uddannelse, der udjævner de sociale forskelle, så alle kan være med og ikke kun dem, der har de bedste forudsætninger med hjemmefra. Gode rammer betyder dels ordentlige levevilkår, dels et ordentligt undervisningsmiljø og at læreren har masser af tid til hver enkelt elev, så den enkelte elev ikke alene skal have ansvar for egen læring. Og så skal der også være uddannelsesgaranti for, at man kan gennemføre den uddannelse man starter på.

Undervisningens rammer

SUF vil bevare enhedsskolen og få en ekstra lærer i klassen, så de almindelige hold kan rumme flere af dem, der i dag følger specialundervisning. Specialundervisning skal kun være for elever, der virkelig har brug for det for at kunne være med. Der skal max. sidde 20 elever i hver klasse, ligesom lærerfri timer skal afskaffes. Samtidig skal der være en kvalitetssikring af undervisningen i form af krav om ordentlig efteruddannelse til undervisere, og på videregående uddannelser skal timetallet for holdundervisning hæves, hvor det fagligt giver mening. For at sikre gode forudsætninger for indlæringen skal elever og studerende beskyttes under arbejdsmiljøloven og for elever skal der være gratis sund skolemad og daglig idræt.

Levevilkår

Al Brugerbetaling skal afskaffes, og der skal være gratis transport og billige ungdomsboliger. I stedet for central stordrift skal der være garanti for at kunne tage en uddannelse uanset, hvor man bor. Uddannelse træder i stedet for fuldtidsarbejde, så der skal være fuld praktikløn og SU, der er til at leve af for alle på ungdomsuddannelse og videregående uddannelse uden nogle begrænsninger, SU’en skal være over den relative fattigdomsgrænse og er uafhængig af forældrenes indkomst, så ingen på ungdomsuddannelse umynddigøres eller er en økonomisk byrde for deres forældre. Samtidig skal det være muligt, at optage rentefrie SU lån.

Praktikpladser

Der skal indføres en praktikpladsgaranti, så der dels skal oprettes flere praktikpladser i det offentlige og alle virksomheder, der ønsker at samarbejde med det offentlige, pålægges kontraktkrav om oprettelse af praktikpladser. Arbejdsgivernes ElevRefusion under skoleophold skal endvidere være fuldt finansieret af arbejdsgiverne.Praktikpladser skal leve op til høje krav til indhold, så lærlinge aldrig reduceres til billig arbejdskraft. Desuden skal skolepraktikken udvides og gøres relevant, afvekslende og så tæt på virkelige arbejdspladser som muligt, ved at erstatte den med praktikpladscentre i offentligt regi, så lærlinge, understøttet af undervisere, selv driver en virksomhed, der udfører opgaver i det private og offentlige på lige fod med almindelige virksomheder. Samtidig skal der stilles krav om, at alle byggefags grund- og hovedforløb indeholder relevant læring om miljøvenlig- og klimavenlige byggemetoder samt læring om grøn renovering.

3. Uddannelse for livet – ikke for erhvervslivet*

Det er helt grundlæggende for SUF, at uddannelse skal være samfundsorienteret ikke markedsorienteret. Siden Bertel Haarder første gang var undervisningsminister i 80’erne år har uddannelsessystemet gennemgået en markant udvikling til fabrikslignende tilstande. En udvikling som vi erfarede, at socialdemokraterne ikke tøvede med at videreføre i 90’erne. Markedsgørelsen af uddannelsen er stærkt påvirket af EU, der også lægger sin klamme hånd på uddannelsessystemet.

EU’s Bologna-proces har siden 1999 kickstartet en udvikling, hvor EU er i gang med også at gøre uddannelse til ét fælles harmoniseret marked, hvor virksomhedsinteresserne kommer i første række uden hensyn til almindelige mennesker.

At erhvervslivet og dermed også EU er blevet endnu mere interesseret i at kontrollere uddannelse skyldes, at samfundet udvikler sig fra et industrisamfund til også i højere grad at være et videnssamfund med en vis vidensøkonomi. Viden som design og information er blevet en industri. Markedsgørelse er resultatet af, at uddannelse bliver set som en samfundsressource, og vel og mærke en samfundsressource i en kapitalistisk økonomi. Vidensøkonomiens opståen skyldes det kapitalistiske systems behov for evig vækst, højere produktivitet, og nye markeder. Viden er blevet gjort til en vare, som kan købes og sælges. Vi oplever i dag et uddannelsessystem gennemsyret af ny-liberalistisk markedsstyring. Det vil sige, at tidligere tillid og flade strukturere er erstattet af kontrol og et utal af ledere og mellemledere. Samtidig er skolerne blevet selvejende og skolebestyrelser er fyldt ud af eksterne ledere fra erhvervslivet uden forstand på uddannelse. De er først og fremmest hentet ind for at drive institutionerne som konkurrerende forretninger med økonomiskoverskud, hvor der foretages kyniske cost-benefit-analyser af alt. Alle udgifter beskæres, hvis de ikke virker strengt nødvendige for at skabe image, tiltrække elever på bekostning af andre institutioner og indkassere færdiggørelsestaxameteret i sidste ende. De fag og uddannelser, som erhvervslivet efterspørger, bliver også favoriseret frem for andre gennem taxametre og ensidig vejledning.

Vi vil ikke gøres til en vare med et prisskilt. Uddannelse, der er tilrettelagt efter markedets behov, skaber hverken glade, interesserede, kritiske eller solidariske medborgere. Ikke bare bliver uddannelsesinstitutionerne nu ledet af erhvervsfolk frem for dem, der bliver påvirket af beslutningerne. Uddannelsessystemet bliver skræddersyet, topstyret og kontrolleret til på kortest mulige tid at levere lige netop det produkt, som erhvervslivet efterspørger. Det grundlæggende formål med uddannelsessystemet i det kapitalistiske samfund er helt ned fra folkeskolen, at rette den enkelte til, så man passer til erhvervslivets behov. Dette er både når det gælder konkrete kundskaber og sociale færdigheder, men også når det gælder holdninger til samfund, autoriteter og så videre.

Incitamentsstyring

Incitamentsstyring og konkurrence gælder ikke kun for skolerne. Elever og studerende presses også med såkaldte incitamenter. Man piskes frem på randen af stress og nederlag. Hvis man ikke bliver fortsat hurtigere til at komme igennem uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, så straffes man både økonomisk og på uddannelsesmuligheder. Det er kvantiteten og ikke kvaliteten og den enkelte, der er kommet i højsædet i nutidens uddannelsessystem.
Uddannelse skal være et tilvalg og ikke tvang. Det skal være lysten, der driver værket – ikke forventningspres, karakterer, sanktioner og belønninger til de i forvejen ressourcestærke. Der skal altid være plads til omvalg af uddannelse og retning, ligesom der skal være tid til at komme ud i den virkelige verden og tænke sig om. Uddannelsespålægget for alle under 25 år skal afskaffes, og der skal være mulighed for at tage sabbatår og tage uddannelsen i sit eget tempo

Samtidig skal et sammenhængende uddannelsessystem og vejledningssystem hjælpe alle til at finde den uddannelse, man har lyst til. Man skal altid have mulighed for at vælge om og adgangsbegrænsningen skal ophæves.

Karakterer, eksamener og optag

Karakterer er først og fremmest de borgerliges ideologiske korstog, der forsøger at tvinge elever og studerende til at være konkurrerende og egoistiske, ved at sortere elever som gode og dårlige og afgøre ens fremtidsmuligheder. Karakterer skaber et jeg-orienteret uddannelsessystem og undergraver fællesskab, solidaritet og hjælpsomhed, så det bliver en hæmsko for læringen, når det kommer til gruppearbejde, læring fra elev til elev og notedeling. Karaktersystemet er desuden forsøgt gjort internationalt sammenligneligt, så universiteter kan ”handle” med os over grænser.

I SUF vil vi afskaffe karakterer og eksamen til fordel for løbende fremadrettede evalueringer af elever og lærere som understøttende redskab til den bedst mulige videre læring, samt optag på videregående uddannelser der altid sker ved optagelsessamtaler. Som følge af en uddannelsessektor, med plads til andre kompetencer end de snævert faglige, må kvote 2 optaget udvides og 1,08 reglen fjernes, inden karaktersystemet helt afskaffes.

Demokratisk uddannelse

Den demokratiske læring og anvendelse i praksis skal være central igennem hele uddannelsessystemet, så alle kan videreføre erfaringerne til samfunds- og arbejdsliv. Den demokratiske træning skal både være i praksis og i undervisningen, hvor man skal lære om samfundet og forskellige kulturer gennem hele sin skolegang. Under hensyn til at alle får overblik over tendenser og baggrunde, så skal eleverne sammen med underviseren selv have indflydelse på emne, tilgang og arbejdsformer forud for et undervisningsforløb – det skal eksterne interesser fra erhvervslivet og regelstyring fra politikerne ikke bestemme. Elevråds-, studenterråds- og udvalgsarbejde skal gøres inddragende og relevant overfor alle skolens elever. Et skridt i den rigtige retning er, at elever- eller studerende altid sidder på halvdelen af skolebestyrelsernes pladser, mens den anden halvdel er forbeholdt lærere og ansatte.

Som følge af øget elev og student indflydelse, ved brugen af eksempelvis plenum debatter på alle skoler, ungdomsuddannelser og universiteter være et godt redskab til at inddrage alle elever og studerende i demokratiet. Der skal også være mulighed for, at hver klasse før elevrådsmøder får afsat tid til at diskutere aktuelle emner for uddannelsesstedet for dermed at kunne tildele deres elevrådsrepræsentanter et mandat til det kommende elevrådsmøde.

Forskning og vidensdeling

Det skal være tilgængeligt for alle med en kandidatgrad at forske på universiteterne og det skal ske uden firmaers indblanding og sponsorering. Resultaterne af forskningen skal udgives under det der hedder en ”general public” licens. Det betyder at ingen ejer eller har patent på resultater af forskningen.
Før i tiden var alle opfindelser, resultater og anden innovation der blev produceret i uddannelsessektoren offentligt eje og frit tilgængelige. Men efter 90’ernes og 00’ernes store uddannelsesreformer, der havde til hensigt at skolerne skulle være mere markedsorienterede, begyndte universiteterne at tage patent på deres opfindelser og stifte firmaer, for at få profit ud af deres forskning.

I SUF mener vi ikke at nogen skal tjene penge på forskning, men at forskningsresultater skal deles med hele verdenen. Dette betyder at flere studerende og undervisere altid har adgang til det nyeste materiale, hvilket giver de bedst mulige forudsætninger for undervisningen og videre forskning. Men det betyder også at samfundet, der betaler for uddannelserne, får noget tilbage i form af frit tilgængelig viden.

Almen og kollektiv uddannelse

I SUF vil vi en anden verden, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke konkurrerer internt på branding, men danner ét sammenhængende system, der har ressourcerne til at levere den bedst mulige uddannelse og vejledning til den enkelte. Regelstyring og taxameterordningen skal erstattes af tillid og metodefrihed, så uddannelsesinstitutionerne og lærerne kan rette fokus mod at dygtiggøre og støtte elevernes læring – frem for at leve op til kanonkrav, nationale tests og blot spytte flest mulige studenter ud med et højt snit. I stedet skal der sættes ind med ekstra ressourcer, så også svagere elevgrupper kan få opfyldt deres behov. Der skal startes uddannelsessteder op i yderområder og der skal stilles garanti for, at der ikke lukkes flere skoler ned, og at skoler oprettet efter private forældres initiativ ikke hindres så længe der er almen tilgængelighed og ikke markedsstyret adgang til disse.

Uddannelsessystemet skal være fælles og alment, og den fornemmeste opgave er at gøre alle til frit tænkende samfundsborgere. Alle skal opnå et stort indblik i mennesker, samfund, kultur og natur – og man skal kunne anvende dette kreativt og samfundsdeltagende i sin fritid. Glidningen fra generelle kvalifikationer til specifikke, faglige kvalifikationer skal først og fremmest ske på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Her skal man dog også stadig få en overordnet, dybdegående og reflekteret forståelse af samfundet og kulturen og lære almene og sociale kompetencer. Folkeskole og gymnasiale uddannelser skal være helt fri for tidlig specialisering og studieretninger. Den fælles almene dannelse skal til gengæld suppleres med en rig mulighed for valgfag, herunder mange fysiske og kreative fag. Vi skal ligestille de kreative og fysisk udfordrende fag med de boglige og lettere målbare fag, for at være mere indkluderende og for at tage hensyn til alle elevernes forudsætninger. Læring skal ske gennem hele livet. Vi vil derfor udvide retten til voksen- og efteruddannelse samtidig med, at der ved fleksible kurser altid skal være mulighed for at udvide horisonter og dyrke interesser som for eksempel ved gratis aftenskoler med brede udbud. Hele voksen- og efteruddannelsesområdet skal også forbedres efter de samme principper som resten af uddannelsessystemet, da også dette område genskaber de økonomiske og sociale uligheder.

Kønsroller og ligestilling i uddannelsen

Et andet aspekt af den almene uddannelse skal også være fokus på en frigørelse af det biologiske køn allerede fra starten af barnets skolegang. Derfor skal der i den almene uddannelse indgå en aktiv indsats imod fastholdelsen af kønsroller i samfundet. Dette skal indtænkes i det faglige indhold af undervisningen. Herunder bør der tilstræbes en mere ligelig kønsfordeling blandt både forfattere af undervisningsmaterialer og undervisere, der skal indtænkes en kritik af kønsmæssige skævvridninger inden for alle faglige områder og i undervisningen skal der indgå kritisk diskussion vedrørende myten om henholdsvis kvinde- og mandefag, så disse stereotype fordomme udstilles. Lærere og pædagoger skal gennem kurser og efteruddannelse have redskaber og ideer til hvordan kønsrollemønstre kan modarbejdes og nedbrydes samt få et stærkere fagligt grundlag for seksualundervisning, der skal være et langt mere bredt fag end i dag og have fast timetal på skemaet. Desuden kan kønsadskilte grupper ved diskussioner omkring køn være et godt redskab.

4. Uddannelse skal være for alle

Selvom uddannelse gennem den sidste halvdel af 1900-tallet er gået fra at være et privilegium for den borgerlige elites børn til også at være for den brede arbejderklasses børn, så har uddannelsernes indretning ikke fulgt med. Uligheden i klassesamfundet og den negative sociale arv bliver opretholdt af sorteringsmekanismer, der er indbygget i uddannelsessystemets struktur, indhold og pædagogik. Disse modsætninger er kun blevet skærpet af nedskæringer på uddannelsessektoren. Når skolerne bliver presset på pengepungen, må de skære ned på de ekstra sociale som faglige tilbud og understøtning til gavn for den brede gruppe. Uviljen mod at anerkende og tilgodese den brede gruppes behov og potentiale ses også ved den øgede fokus på elitedyrkelse med argumentet, at eliten skal bære vidensøkonomien.

De behov og forestillinger, som den brede masse fra ikke akademiske hjem har, står stadig i skærende kontrast til mange af de krav, der stilles på alle uddannelser – i særdeleshed i gymnasiet og på flere akademiske uddannelser, men også helt ned i folkeskolen. I stedet for at undervisningen tager udgangspunkt i eleverne og de studerende, så bliver man bedømt på og sorteret efter, om man anvender og forstår et unødvendigt avanceret akademisk sprog og kan jonglere med et kæmpe begrebsunivers på et meget abstrakt og teoretisk plan. Konsekvensen ved den virkelighedsfjerne og ikke tidssvarende undervisning ses tydeligt ved at elever bliver passive i timerne eller bliver væk og til sidst må droppe ud. I stedet for at løse roden til problemet, så har borgerlige og socialdemokrater forsøgt at disciplinere sig ud af det ved hjælp af stramme krav til møde- og afleveringspligt – opfulgt af sanktioner og straf.

Den borgerlige ideologi, det der gør uddannelsessystemet virkelighedsfjernt, ses også i opsplitning af verdensbilledet i isoleret fag og områder. Dette slører muligheden for at opnå en samlet forståelse, så tingene kan ses i sammenhæng, således at kriser og problemer kan adresseres tilbage til selve måden, det kapitalistiske system er opbygget på. Virkelighedsnær og reflekteret undervisning

I SUF ønsker vi at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Når vi mener, at alle skal tilgodeses og skal kunne være med, så er det ikke det samme som, at niveauet sænkes. Vi mener tværtimod, at tilgangene og pædagogikken skal ændres, så indlæringen bliver mere ligetil og flere får et højt læringsudbytte. så alle har en god almen uddannelse med et reflekteret overblik og en kritisk verdensforståelse, hvor man kan gennemskue tingenes baggrund og udgangspunkt. Derfor er det også vigtigt med ungdomsuddannelser, der udover de almene kompetencer også er mere arbejdsmarkedsorienterende elle direkte erhverskvalificerende.

Sanktioner og fravær

Vi ønsker ikke, at elever skal være fraværende fra undervisningen og falde fra – men vi holder fast ved, at uddannelse er ens eget frie valg, så unge skal ikke umyndiggøres. Samtidig vender vi os mod den borgerlige tese om ansvar for egen læring. I stedet ønsker vi at fjerne årsagen til frafald ved at skabe et uddannelsessystem med plads til alle og sikre, at der i stedet bliver grebet ind med hjælp og vejledning, så alle støttes til at få gennemført en uddannelse. Fraværsregistrering skal afskaffes og erstattes af bedre hjælp og støtte gennem tættere kontakt mellem elever, lærere og vejledere.

Vores uddannelsessystem

Vi ønsker at skabe ét udelt 12-årigt uddannelsesforløb for alle, der skal være alment og indrettet helt anderledes end i dag. Nemlig for masserne og ikke kun for børn med akademiske forældre. Vi ønsker at afskaffe lektier og hjemmeafleveringer. 

Læringens tilgang og udgangspunktet skal være problemorienteret og emneorienteret med både gruppearbejde og feltarbejde. De traditionelle faggrænser skal ophæves og erstattes af blokke som samfund, kultur, kreativitet, sundhed og naturfag, ligesom der skal arbejdes på tværs af blokkene.

På denne måde trænes evnen til at sætte emnet ind i en større sammenhæng. Der skal også være praktiske fag, der er rettet mod ens dagligdag og samfundsliv. Metodefrihed kombineret med nødvendig efteruddannelse, viden og forsøg skal revolutionere pædagogikken hen mod, at underviserne understøtter elevers og studerendes læring frem for at holde forelæsninger og tavleundervisning.

Interessen skal være den afgørende for ens uddannelsesvalg. Vi vil en større fælleskabsfølelse og solidaritet, forskellige uddannelser og fag imellem. Både når det gælder anseelse og løn.

5. Bevægelse skaber forandring

Et uddannelsessystem, som vi ønsker det, kommer ikke af sig selv. Og derfor kan her-og-nu- løsninger være med til at gøre en markant forskel. Alle danske elever, lærlinge og studerende er nødvendige for stå imod de rige magthaveres interesser og derfor er det helt naturligt, at alle SUF’ere er aktive der hvor de går i skole, og loyalt styrker elev-, lærlinge- og studenterbevægelsen.

SUF ønsker en bevægelse, der er politisk, demokratisk, lokalt funderet, uafhængig og aktivistisk. Elever og studerende må være solidariske med hinanden, og støtte hinandens kampe – sammen står vi stærkest og kun gennem loyalitet og sammenhold kan vi ændre uddannelsessystemet. Det er igennem bevægelsen, at vi skal være med til at skabe ændringer og det er bevægelsens krav og kampe, der ændrer samfundet i den rigtige retning. 

Samtidig er det i SUF, at vi skal kæde de enkelte kampe sammen og have den overordnede analyse og kapitalismekritik. Som antikapitalister er vi i SUF bevidste om at vi ikke kan isolere den uddannelsesmæssige kamp fra resten af klassekampen. Lighed kan ikke opnåes inden for uddannelsessystemet så længe de strukturelle omgivelser såsom klassedeling af samfundet på bolig- og arbejdsmarkedet bliver ved med at reproducere ulighed.

VEDTAGET PÅ SUF'S AKTIVITETSMØDE 2011