Digitalt fælleseje
Måden vi kommunikerer, og får information på, har ændret sig radikalt. I takt med internettets udbredelse, har det ændret måden vi interagerer med verden på, både ved at erstatte massemedierne som TV, aviser og radio, men også vores kommunikation med venner, familie og vores lokalsamfund.
Den nuværende digitalisering skiller os ad
Selvom internettet startede ud som regerings- og forskningsinitiativer, betalt og udbredt med skattepenge, så har “det frie marked” gjort hvad det gør bedst, og sørget for at meget få private firmaer har fået monopol på alt vores personlige kommunikation. Det er nogen af verdens absolut største virksomheder, som ejer og driver de platforme, der er blevet helt essentielle for vores samfunds kommunikation med hinanden. Alt lige fra journalisters forståelse for politik, udmeldinger fra staten, organisering af foreningslivet, og til folks private samtaler, foregår på platforme drevet for firmaers økonomiske interesser.
Kommunikationsplatforme er — ligesom offentlig transport, telekommunikation og elnettet — et naturligt monopol. Fordelene ved at være den største udbyder, er så enorme at det er urealistisk for andre at komme ind på markedet, og derfor dannes der monopoler. Det er derfor kapitalejere posterer så enorme summer i internetvirksomheder, selvomd de ikke tjener penge de første mange år, fordi de ved, at hvis et internetfirma bliver stort, så bliver det et monopol. Naturlige monopoler skal køres demokratisk, og ikke bare køres for profit, men for vores alles bedste.
Man ser år efter år, hvordan de store sociale medier bevæger sig væk fra de tidligere netværks mål om at forbinde folk, til at optimere for, hvor meget tid vi bruger på platformene. De optimerer for ekkokamre, ragebait og mudderkastning, for det er den bedste måde at holde folk på platformene. Brugerne får intet valg i, hvordan algoritmerne virker og firmaerne holder dem lukkede som forretningshemmeligheder, for algoritmen er til for deres tegnebog, ikke for vores bedste.
Sociale medier skader vores evne til at være sociale når den erstatter tid vi ville have brugt med andre mennesker ansigt til ansigt. Men det er resultatet af den måde firmaer som Facebook og Twitter laver deres algoritmer. De store sociale medier skal enten tvinges til at åbne op for algoritmerne, så brugere kan få medbestemmelse eller helt forbydes til fordel for demokratiske drevne platform.
Fælles betaling, fælles eje
Den danske stat er en af de mest digitaliserede i verden, og vi posterer enorme summer i private virksomheder for at udvikle software til staten. På trods af at udviklingen er betalt med milliarder ud af vores fælleskasse, så ender virksomhederne til tider med ejerskab af det endelige produkt. På den måde kan de få dobbeltkonfekt, når de vender sig om og sælger det fællesbetalte IT til andre.
Derfor skal fællesbetalt IT fremover gøres open-source med en licens der i det mindste tillader at især det globale syd får mulighed for frit at bruge software vi har fået udviklet i norden. Det vil både agere en gratis støtte til det globale syds infrastruktur, som kan bruge vores løsninger uden at skulle betale enorme summer til egenudvikling. Det tillader også kritiske eksperter, at granske om befolkningens ret til privatliv og andre rettigheder bliver overholdt, noget staten gang på gang viser at de glædeligt undergraver med ulovlig telelogning og amerikansk overvågning af det danske internet.
(Vedtaget på Stormødet 2024)