SUFs arbejdsplan 2026

Intro

SUF er en organisation der samler unge aktivistiske kræfter bredt på venstrefløjen. Dette giver vores organisation et rigtigt stærkt fundament for at kunne udrette politik der er relevant nu og her.

I SUF er vi nødt til at bygge videre på vores stærke fundament med rødder i lokalgruppearbejdet og aktivismen som vores medlemmer brænder for at lave. For at denne viderebygning kan ske, er SUF som organisation derfor nødt til at finde ud af hvad vi vil. Der skal findes/skabes et projekt eller en vision vi som organisation kan samle os om og derved udvikle os videre fra. En del af denne viderebygning skal ske gennem opbygningen af en kollektiv evne til at mobilisere flere i vores seje aktivistiske arbejde. Derfor skal vi som organisation være gode til at dele den viden vi har med andre gennem skoling både lokalt og nationalt gennem vores emnegrupper.

Organisering & Hvervning

I det seneste år har vi set en stigning i sej og stærk aktivisme landet rundt i vores lokal grupper. Dog reflekterer vores medlemstal ikke dette, og det er meget de samme kerneaktive som bærer byrden af organisering og aktiviteten. Det er derfor vigtigt at vi som organisation og kommende ledelse har et større fokus, end før på hvervning og bæredygtig organisering!

Vi skal bygge videre på vores erfaringer med at organisere en stærk rød skole, hyggelig sommerlejr og store antal deltagere i ISUL. Vi kan dog have en tendens i SUF til at glemme at inkludere vores nye og uerfarne kammerater i planlægningen af aktivisme og projekter. Derfor er det vigtigt at vi har et særligt fokus på at vidensdele og dele erfaringer, kompetencer og opgaver mellem alle lag af vores organisation. I lokalgrupperne skal vi bryde den onde cirkel, om at holde møde efter møde for at snakke om at lave aktivisme men aldrig at komme videre end det.

Vi har ikke længere tid til at overlade hvervningen og kontingentræset til orgsek i december. Det bliver nød til at blive et nationalt fælles ansvar at rundringe om kontingenter. Men vores hvervning kan ikke kun være rundring, vi bliver også nød til at komme på gaden, tage til debatter og uddele flyers foran skolerne og kollegierne. Det er tydeligt at sociale medier ikke er vejen frem til flere medlemmer. Her er den bedste måde, at komme i kontakt med folk på, er ved at snakke med dem, og derfor skal vi også lægge mere energi i en-til-en samtaler, og organisering der foregår der hvor vi bor, der hvor vi arbejder og der hvor vi går i skole. 

Af den grund bliver en del af vores strategi for at udvide vores medlemstal og kollektive viden, at vi i løbet af 2026 skal printe en række materialer, der forklarer vores politik, opbygning og identitet til nyere medlemmer. Vi vil lave flyers, der forklarer forskellige dele af vores politik i letforståelige formater, et intro-hæfte vi kan give nye medlemmer, så de kommer hjem fra deres første SUF-møde med en ide om SUFs struktur, identitet og kultur. Og en aktionskogebog, som lokalgrupper kan bruge og udvikle på, til at finde inspiration til deres næste aktion.

Konkrete mål for organisering og hvervning:

  • Vi skal afholde Rød Skole, SUF Sommerlejr og deltage i ISUL 2026

  • Vi vil have 15 stærke og aktive lokalgrupper 

  • Vi gør det nemt for lokalgrupperne at hverve, ved at 

  • Vi prioriterer at lave fysisk hvervnings materiale

  • Vi kommer op på 600 medlemmer i 2026. 

Skoling & Emnegrupper

Vores viden i SUF vokser konstant, og derfor er det også vigtigt, at vi bliver bedre til at dele den. 

I SUF organiserer vi os lokalt, bruger tid og energi på lokale sager og bygger tætte relationer til kammerater i lokalgruppen - men det er ikke nok, bare at stå stærkt i Aalborg, Vejle eller Odense - vi skal stå sammen som fælles front i hele Danmark !

Derfor skal vi blive bedre til at organisere os i emnegrupper. 

Emnegrupperne skal styrke den nationale sammenhæng i SUF, så vi ikke kun mødes 4 gange om året, men også til queerseminar, faglig weekend eller lignende. De skal styrke vores forhold til andre grupper nationalt og internationalt ved at arbejde sammen med grupper der beskæftiger sig med samme emne.

Det er til gengæld ikke nok, at emnegrupperne bare findes - de skal også formidles ud til alle kroge af SUF. Det skal vi bruge kontaktpersonerne og lokalgrupperne til at gøre. Derudover skal nationale skolingsbegivenheder som Rød Skole, sommerlejr og ISUL også kunne bruge og inddrage emnegrupperne til at styrke skolingen på lige netop de områder hvor de ved meget.

Konkrete delmål til vores arbejde i og omkring skoling og emnegrupperne:

  • Vi skal prioritere fysiske møder i emnegrupper

  • Vi skal have holdt 3 seminarer arrangeret af emnegrupperne i 2026

  • Vi skal sørge for, at alle ved hvilke emnegrupper, der er aktive

  • Ledelsen skal sørge for at holde emnegrupper aktive, og være bagstoppere for inaktivitet.

  • Vores faste nationale arrangementer skal trække på emnegruppernes viden indenfor deres områder.

Intern strategi & SUFs Identitet

SUF har siden vi splittede i 2020 ikke taget overordnet stilling til vores identitet, og hvad vores rolle på venstrefløjen er i nutiden. Denne identitetsforvirring kan lede til splittelse og lokal afstandstagen fra den nationale organisation. Derfor er vi nødt til at finde en intern strategi at forene os under og derved finde en samlet identitet for SUF.

Dette skal vi gøre gennem interne debatter faciliterede i forskellige landsdele, med henblik på at kunne udarbejde strategipapirer for den nationale organisation.

Konkrete mål for intern strategi og SUFs indentitet:

  • Vi skal afholde debatter i alle landsdele med en aktiv lokalgruppe

  • Vi skal på baggrund af debatterne udarbejde 1 eller flere nationale strategipapirer, der kan afklare hvad vores projekt er til næste stormøde.

RØD FRONT!