EN ERKLÆRING OM SOLIDARITET MED PALÆSTINA

Historien gentager sig på de mest grusomme måder - det viser den sidste måneds israelske folkemorderiske aggression mod de 2,4 millioner palæstinensere, der er fanget i verdens største koncentrationslejr. Udover tæppebombning, brug af hvid fosfor, løftebrud om sikker passage, vilkårlige drab og bombninger af civile mål, herunder hospitaler, har Israel også lukket for vand, strøm, brændstof og alle livsfornødenheder. Denne handling holder befolkningen som gidsler, hvilket er i direkte strid med Genevekonventionen og udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Mens situationen for de palæstinensiske indbyggere i Gaza, halvdelen af dem børn, bliver stadig mere desperat under denne belejringstilstand, omfavner vi i Vesten en apartheidstat som "demokratisk", og kalder bombningen af civile for "forsvar."
Dette er ren Newspeak: et skræmmende eksempel på vores evne til at forvride sprog for at skjule hykleri og undertrykkelse.

Begge sider

Vi kan ikke "begge sider" vores vej ud af besættelse og apartheid. Vores pligt og ansvar er altid, og bør altid være, at stå på de undertryktes side. Historien begyndte ikke den 7. oktober, og fra denne historie forstår vi, at selv hvis ingen civile israelere mistede livet den 7. oktober, kan palæstinenserne ikke kæmpe for deres frihed uden at blive fordømt eller dæmoniseret.

 

Når palæstinenserne forsøgte sig med strategier som BDS-kampagner for at skabe forandring, blev de hurtigt mødt med kritik og drakoniske love, der gjorde denne praksis ulovlig i lande som USA. Da de i 2018 lancerede den ubevæbnede Great March of Return for at udfordre besættelsen og kræve retten til at vende tilbage, blev det betegnet som et "oprør" og blev mødt med snigskytter, der dræbte over 300 palæstinensere og skabte en hel generation af lemlæstede unge. Selv det enkle forsøg på at få adgang til Den Internationale Straffedomstol, som i teorien burde være den mest passende arena til at fremføre klager i den formodede "regelbaserede internationale orden", bliver mødt med fjendtlighed og afvisning.

Vi er nødt til at huske, at mens vi sørger over tabet af hvert eneste liv i konflikten, den mest grundlæggende årsag til Palæstina-spørgsmålet og det palæstinensiske folks lidelser - den israelske besættelse af palæstinensisk land i de sidste trekvart århundrede.

 

Modstand mod folkemord

Den palæstinensiske modstand er ubøjet. Det bør vores solidaritet også være. Vi har fyldt gaderne i hele Danmark og vi vil fortsætte med at dukke op, indtil Palæstina er frit, fordi vores frihed er ufuldstændig uden palæstinensernes frihed.

(Vedtaget på Stormøde 2023)