Strejke: Kvindebevægelsen spreder sig til Schweiz

Nyheder | Tirsdag, september 10, 2019 - 11:28

Strejke: Kvindebevægelsen spreder sig til Schweiz

Over 500.000 kvinder i Schweiz strejkede den 14. juni for deres rettigheder. Det politiske grundlag rakte ud til andre kampe, og mobiliseringen, der nok er den største i landets historie, er sat til at fortsætte ud på efteråret. Læs her om det nyeste skud på den internationale kvindebevægelse, der er gået kloden over de seneste par år.

Af Magnus Esmark. Artiklen er fra efterårets udgave af SUF's medlemsblad, Blomster og Barrikader.

 

Over de sidste par år har kvindebevægelsen stået for nogle af de største mobiliseringer i verden. Både på 8. marts, men også på FN’s internationale dag mod vold mod kvinder, har millioner af kvinder demonstreret og strejket i blandt andet Argentina, Spanien og Italien, og i Polen har der været kæmpe mobiliesringer mod stramninger af abort-reglerne. Den 14. juni spredte kvindestrejkerne sig til Schweiz, hvor over en halv million kvinder i alle landets større byer demonstrerede mod kønsbaseret vold, underbetaling af kvinders arbejdskraft, undertrykkelse af transpersoner og meget mere.

”Vi startede midnat. Vi samledes ved katedralen, og for første gang i syv århundreder blev klokkeslættet annonceret af en kvinde. Det var et stort symbol. Vi var mange hundrede kvinder. Bagefter lavede vi et kæmpe bål, ligesom til reclaim the streets.” Marie Jolliet, der er 26 år og studerer kunsthistorie på universitetet i Lausanne, fortæller om en af de mange aktioner, der var i byen på dagen for strejken. Hun er én af de mange kvinder, der har brugt det sidste år på at forberede kvindestrejken. Hun har også været medlem af SolidaritéS i tre år, en organisation mange SUFere kender som en af de faste schweiziske delegationer fra International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL). Både SolidaritéS og den anden schweiziske delegation fra ISUL, BfS (Bewegung für den Sozialismus) har været dybt engageret i kvindestrejken.

Initiativet til strejken blev taget af en gruppe kvinder fra ledelsen i SGB/USS (Schweizerischer Gewerkschaftsbund/ Union Syndicale Suisse, landets største fagforbund), der på en fælles kvindekonference i juni 2018 foreslog en national kvindestrejke for ligeløn. Idéen kom ikke ud af det blå – tilbage i 1991 blev der også afholdt en lignende kvindestrejke, der også er en af de største i landet. ”Mange af de kvinder, der var mest involveret i strejken i den franske del af Schweiz, var også med i 1991” fortæller Marie, ”så der var en klar udveksling af erfaringer mellem de to strej- ker.” Efter initiativet fra SGB/USS sluttede mange partier og kvindeorganisationer sig til bevægelsen.

Konferencen blev startskuddet til en års lang forberedelse med opbygning af strejkekomitéer i et utal af byer. Ud over at forberede selve strejkedagen, har kvindestrejkebevægelsen også lagt kræfter i mere konkret politisk opvarmning. Den første store demonstration efter konferencen blev afholdt i Bern i september 2018, hvor over 20.000 gik på gaden for ligestilling. Til årets 8. marts blev der afholdt demonstrationer med kvindestrejketema, og på 1. maj var der i flere byer demonstrationer med Frauenstreik-blokke, blandt andet i Zürich.

Over hele landet foregik der et væld af aktioner på selve dagen. I Lausanne fortsatte aktivisterne, efter ved midnatstid athave holdt bål ved katedralen, klokken otte om morgenen med fest og blokade af flere centrale gader i byen. ”Idéen var at overtage byrummet ved at blokere og larme. Folk tog pander og gryder med” beretter Marie. ”Omkring klokken 11 mødtes vi flere hundrede kvinder til højtlæsning af det politiske manifest på byens hovedtorv. Og så var der selve demonstrationen om eftermiddagen. Det var sindssygt! Det var nok den største i landets historie.” I Bern stormede kvinder med fløjter den aflukkede Bundesplatz, hvor den schweiziske parlamentsbygningen ligger.

 

Decentral organisering i kollektiver

Hele bevægelsen er meget lidt centraliseret og med minimal kontrol fra toppen. Folk kunne selv organisere kollektiver i deres byer, og har haft frihed til selv at finde ud af, hvordan de i praksis vil organisere sig. ”Vores møder var virkelig store, over 200 mennesker som regel. Folk delte sig også op i mindre grupper efter geografi og interesse” forklarer Marie, der selv var aktiv i kultur-gruppen i sit område, der blandt andet arrangerede kvindefest i Lausanne om aftenen efter strejken.

Som aktiv i SolidaritéS har Marie også været med til møder i partiet, hvor de har diskuteret, hvordan de kunne bidrage til bevægelsen og radikalisere den. Hun mener grundlæggende, at det har været en succes: ”Hvis du ser på bevægelsens 17 politiske hovedkrav, er de fleste enten åbent antikapitalistiske eller meget tæt på. På den måde var der en meget klar retning.” Den måde, SolidaritéS har arbejdet i kvindestrejkebevægelsen, minder altså om SUFs vedtagelse om vores bevægelsesstrategi, der går ud på ikke bare som SUFere at være aktive i sociale bevægelser, men også at mødes i SUF for at styrke vores bidrag til bevægelsens politiske udvikling og radikalisering.

 

Hvad nu?

Kollektivet i Zürich har allerede nu lagt planer om at følge op på deres 160.000 mennesker store demonstration med endnu en markering i juli måned, og afsluttede i denne ånd 14. juni-demonstrationer ved at opsende heliumballoner, der holdt et banner med teksten ”Das war erst der Anfang” (”dette var kun begyndelsen”).

Også i Lausanne fortsætter kampen. ”Vi vil ikke gå i stå, vi fortsætter kampen og har et møde allerede i næste uge, hvor vi skal tale om næste skridt”, fortæller Marie. ”Vi kommer også til at organisere møder i SolidaritéS, hvor vi taler om, hvilken retning vi ønsker at trække bevægelsen i. ”

 

Fyret for at strejke

For nogle kvinder har arbejdsnedlæggelsen imidlertid haft konsekvenser, da to kvindelige ansatte på Basels kunstmuseum blev afskediget for at deltage i strejken. De

to kvinder, der forlod deres arbejdsplads for at deltage i strejken, blev ifølge museets presseansvarlige Wolfgang Giese afskediget, fordi de arbejdede med sikkerheden på stedet, og deres fravær kunne have haft konsekvenser. Giese understreger over for det schweiziske medie SRF, at der ikke havde været et problem, hvis kvinder havde meldt strejken på forhånd, for så kunne museet ”have fundet en løsning ved at indsætte vikarer”. Hvad pointen skulle være ved at strejke i sin fritid, forklarer Giese imidlertid ikke nærmere.

Flere lokale strejkekomitéer igangsatte en underskriftindsamling til støtte for de to fyrede kvinder, og i Basel har der været organiseret demonstrationer foran museet. Solidariteten blev en succes den 24. juni, da de to kvinder efter 10 dages fyring blev genansat på museet.

 

Manifestationens hovedkrav:

Strejken er indkaldt på grundlag af et manifest vedtaget på kvindekonferencen i 2018. Her er overskrifterne fra hvert afsnit for at give et indtryk af det politiske grundlag. Du kan finde hele manifestet på tysk her.

• Vi har fået nok af uligeløn og diskriminering i arbejdslivet

• Vi vil have pensioner, der giver mulighed for at værdigt liv

• Vi vil have, at hus-, opdragelses- og pasningsarbejde og de dermed forbundne psykiske belastninger anerkendes som arbejde og deles ligeligt

• Vi ønsker en reduktion i arbejdstiden, fordi vi knokler til vi er helt udmattede

• Opdragelses- og plejearbejde skal være et samfundsmæssigt ansvar

• Vi kræver valgfrihed i spørgsmål om seksualitet og seksuel identitet

• Vores kroppe tilhører os, vi kræver respekt og valgfrihed

• Vi kæmper mod sexistisk, homofobisk og transfobisk vold

• Skammen er forbi

• Som migrantkvinder diskrimineres vi på flere måder

• Retten til asyl er en basal rettighed. Vi kræver en ret til at blive, når vores liv

er i fare

• Skolen er et udtryk for det patriarkalske samfund, den forstærker kønsopdeling

og hierarkier på grundlag af køn

• Vi ønsker en seksualundervisning, hvor man taler om vores kroppe, lyster og seksuelle forskelligheder

• Opdragelsesrum skal være steder for udveksling og gensidig respekt

• De politiske institutioner er opbygget på en patriarkalsk klassebetonet model, i hvilken vi kun findes som vedhæng

• Som kulturskabere bliver vi ofte ikke agtet og anerkendt

• Vi lever i et samfund, der spreder stereotypiske billeder af ”kvinden”

• Vi er solidariske med kvinder i hele verden

• Vi vil leve i et solidarisk samfund uden racisme, sexisme, homofobi og transfobi

Af alle disse og flere grunde strejker vi den 14. juni 2019!

 

Læs mere her

Bevægelsens hjemmeside findes både på tysk, fransk og italiensk her, hvor du også kan finde bevægelsens politiske manifest.

www.1406.ch kan du finde en oversigt over alle de forskellige aktioner. Beskrivelserne af aktionerne findes kun på fransk eller tysk.

Du kan finde billeder og videoer fra strejken på facebooksiden Grève des femmes, Grève féministe.

Det er også muligt at finde mange lokale facebooksider med billeder fra de forskellige byer. Derudover kan søgninger efter hashtags som #Frauenstreik, #Grevedefemmes og #14juni lede dig i den rigtige retning.

Særligt to partier, der politisk er tæt på SUF, har været involveret i at organisere kvindestrejken. Begge organisationer deltager på ISUL, hvor du kan møde dem hvert år.

BFS/MPS: Bewegung für den Sozialismus/Mouvement pour le Socialisme eksisterer primært i den tysktalende del af landet, men har også afdelinger i den fransktalende. Læs mere på www.sozialismus.ch.

SolidaritéS: Eksisterer alene i den fransktalende del af landet. Læs mere på www.solidarites.ch.