Ungdomsboligpolitik

Aktuel udtalelse - vedtaget på SUFs aktivitetsmøde 2014

Ungdomsboligpolitik

Aktuel boligsituation for unge

I Danmark er der en kronisk mangel på ungdomsboliger. Der er de seneste år sket en øget tilgang til uddannelser, og i 2013 startede over 230.000 nye elever og studerende på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Da ventelisterne til ungdomsboliger er lange, kommer hver 4. studerende til at stå uden bolig op til eller i løbet af deres uddannelse, og for universitetsstuderende er det hver 3. På grund af høj dimmitendledighed har færdiguddannede ikke råd til at flytte fra deres forholdsvist billige studiebolig, hvorfor der skabes et endnu større behov for flere ungdomsboliger.

Ungdomsboliger er så dyre, at bachelorstuderende i gennemsnit bruger 79% af deres SU på husleje, studerende på mellemlange videregående uddannelser bruger i snit 96%, og kandidatstuderende bruger gennemsnitligt 102% af deres SU på husleje. De unge har med andre ord brug for en sekundær indkomst for overhovedet at have råd til at kunne betale husleje.

I landets 4 største byer - København, Århus, Odense og Aalborg - står mere end 27.000 boliger i øjeblikket ubeboede hen, hvoraf 20% af disse er ejet af private virksomheder og 11% af det offentlige. Fordi uddannelsesinstitutionerne, inkl. skolepraktikcentre, primært er placeret i større byer, sker der en stigende urbanisering af unge, der må flytte bolig for at have kortere transporttid til uddannelsesstedet.

Ydermere er det et problem, at ungdomsboliger ikke er for alle unge - de er kun for studerende. Det betyder, at eksempelvis lærlinge i skolepraktik eller unge der ikke er under uddannelse ikke har adgang til en ungdomsbolig.

Konsekvenser

Nogle af konsekvenserne ved ovenstående problemer er, at mange unge, særligt på gymnasiale uddannelser, bliver tvunget til at blive boende hjemme, mange studerende bliver nødt til at flytte rundt imellem midlertidige boliger eller er i perioder boligløse, hvor de sover på kammeraters sofaer.

Mangel på fast bolig kan resultere i en stresset tilværelse for de unge, der skal skabe sammenhæng mellem studieliv og socialt liv. Derudover har det også en direkte konsekvens for antallet af studerende, der dropper ud som følge af besvær med at kunne fokusere på studiet. Derfor falder boligmanglen gradvist i løbet af efteråret efter studiestart.

Den store efterspørgsel i forhold til udbuddet af ungdomsboliger på det frie marked giver en prisstigning på husleje, hvilket giver de unge et lavt rådighedsbeløb. Det får nogle til at fraprioritere tandlægeregninger, forsikringer, nødvendig medicin, og andre basale behov. Derved bliver individuelle problemer til problemer for hele samfundet.

 

Vi mener

-          Vi skal have boliggaranti for alle unge, også elever, skolepraktikelever og ledige unge

-          Vi skal have sænket huslejen ved at få det offentlige til at øge udbuddet af ungdomsboliger

-          Kommunerne skal inkludere bygning og evt. ombygning af flere almene lejeboliger reserveret til unge i byplanlægningen

-          Det skal være ulovligt at lade ubenyttede bygninger stå tomme eller nedrive dem

-          Kommunerne skal organisere indflytning af unge i ubenyttede boliger efter behov

-          Mulighed for alternative boformer som kollektive bofællesskaber skal fremmes

-          Der skal bygges flere skolehjem til elever på grundforløbene