SUF søger to nye lokalgruppesekretærer fra august

Nyheder | Torsdag, juni 7, 2018 - 11:01

SUF søger to nye lokalgruppesekretærer fra august

SUF søger to nye, fuldtidsfrikøbte lokalgruppesekretærer med start i august. Skal det være dig? Så læs med her.

SUF søger to nye lokalgruppesekretærer med start i august

SUF søger to nye lokalgruppesekretærer med tiltrædelse mandag den 6. august. Hvis du gerne vil arbejde med at opbygge socialisme gennem lokalgruppearbejde, seminarer og seje kampagner, er det måske noget for dig!

 

Du vil blive frikøbt 37 timer om ugen til at løse følgende opgaver:

  • Opstarte nye lokalgrupper samt understøtte dem, der allerede eksisterer, med gejst, besøg, idéer, skoling og information om begivenheder. Dette vil fylde en stor del af din arbejdstid

  • Planlægge og afholde seminarerer, der styrker og aktiverer lokalgrupperne

  • Planlægge og udføre landsdækkende eller regionale kampagner i samarbejde med lokalgrupper, emnegrupper, ledelsen og andre aktivister

    Krav til dig:

  • Du skal være tilpas med at bruge meget af din arbejdstid på togture samt aftenarbejde, da SUF har lokalgrupper over hele landet, som oftest holder møder om aftenen

  • Du skal kunne brænde igennem overfor nye mennesker og være imødekommende i dit arbejde med lokalgrupperne. Det er også vigtigt, at du har flair for at opbygge relationer til nye mennesker for at sikre den gode kontakt

  • Du skal føle dig tilpas i at holde oplæg, og enten kunne holde intro-oplæg om de fleste emner, eller hurtigt kunne sætte dig ind i stoffet

  • Du skal have et indgående kendskab til SUF’s struktur og have en del erfaring med lokalgruppearbejde og kampagneopbygning. Det er en fordel, hvis du har et stort netværk i SUF og andre dele af venstrefløjen

  • Du skal være god til at skabe dig et overblik, og du skal kunne administrere skiftende arbejdsbyrder

 

Stillingen er 37 timer om ugen, men det forventes, at du arbejder mere i perioder. Lønnen er 12.344 kroner om måneden, med en stigning på 2% om året.

Du vil have din daglige gang på SUF’s sekretariat på Studiestræde 24, 1455 København K.

 

Er du klar til nye udfordringer hos SUF?

Så send din ansøgning samt CV og eventuelle anbefalinger til ansat@ungdomsfront.dk Ansøgningsfristen er fredag den 6. juli, og ansættelsessamtalerne bliver afholdt fredag den 13. juli i København. Er du forhindret i at komme til ansættelsessamtale den 13. juli, bedes du gøre os opmærksomme på det i din ansøgning.

Spørgsmål om stillingerne kan rettes til Tamara Rønbach på loksek@ungdomsfront.dk eller 52246691.