Kys mod 24-årsreglen

Nyheder | Tirsdag, april 7, 2015 - 18:15

Kys mod 24-årsreglen

Væk med pointsystemer, 24-årsregel og andre skrappe krav. Der skal ikke være nogen grænser for kærlighed, lød det fra deltagerne i eftermiddagens happening ved Storkespringvandet arrangeret af SUF Hovedstaden, som havde samlet kyssende og krammende aktivister.

Folketingskandidat fra Enhedslisten, Victoria Risbjerg, var også mødt op til flashmob, der var omgivet af hjerteformede skilte, røde balloner og forårsblomster.

Lin Leonardsen var en af de fremmødte aktivister, hun synes kravene har store konsekvenser. »I Missouri forelskede jeg mig i en amerikansk fyr, og da jeg flyttede til Danmark igen for at færdiggøre min uddannelse, var vi stadig kærester. Det blev dog for hårdt til sidst, og vi måtte opgive«, uddøb Lin Leonardsen fra Vesterbro.

Kærlighed skal ikke kun være for de overprivilegerede

Det er diskriminerende med de krav, der lige nu betyder, at man ene person skal kunne forsørge sin ægtefælle og boligkravet, som kræver, at man har sin egen bolig af en vis størrelse.

»Prøv at stoppe op et øjeblik og tænk over, hvor absurd det er, at vi sætter point på menneskers kærlighed bare fordi de er forelskede i en fra Rio i stedet for en fra Randers. Det skal staten ikke blande sig i.«, siger August Maigaard, talsperson for SUF Hovedstaden.

Enhedslisten støtter op om de unges kritik.

»Ægteskabet skal foregå frivilligt, og man skal være myndig. For helt ærligt, man bør ikke stille andre krav, end dem man stiller til danske ægtefæller. Kærlighed kender sgu ikke til landegrænser«, siger Victoria Velásquez, folketingskandidat for Enhedslisten.

»Mine forældre blev gift i min mors land. Havde reglerne dengang været de samme som i dag, havde de ikke kunne flytte til Danmark. Kravene er enormt diskriminerende. Hvorfor skal kærlighed kun være for de overprivilegerede?« fortsætter hun.

Hun mener det er på tide, at regeringen ændrer reglerne for familiesammenføring. »Vores medborgere skal have ret til at bo med den, de elsker i deres eget land« afslutter hun.

 

For yderligere kommentarer kontakt:

SUF Hovedstaden: August Maigaard #22 24 39 97 @: Augustrubin@gmail.com

Folketingskandidat for Enhedslisten: Victoria Velásquez #61 83 30 87 @: victoriarisbjerg@enhedslisten.dk

Seneste nyheder