Valgkampshyttetur

Kalender

Valgkampshyttetur

Hvornår

Fredag, september 21, 2018 - 19:00 til Søndag, september 23, 2018 - 14:30

Hvor

Kolding - adressen sendes på tilmeldingsmailen

Klar til start - bliv valgkampsparat!

Vi ved ikke hvornår Folketingsvalgkampen kommer, men kommer, det gør den. Derfor er det også vigtigt, at vi står klar, når Lars Løkke trykker på knappen. Vi vil lave en valgkamp, der er nytænkende, aktivistisk, provokerende og giver endnu flere unge blod på tanden til at kæmpe for en bedre og socialistisk verden.

SUFs Ungdomsvalgkampsgruppe (UVK) drager til Kolding den 21.-23. september, på en hyttetur fyldt med politik, strategi og kreative idéer til valgkampen, og selvfølgelig skal vi bruge en masse tid på at lære hinanden at kende. Vi opfordrer især SUFere, der ønsker at have en bærende rolle i deres by under valgkampen til at komme. På den måde sikre vi en valgkamp, der får stor gennemslagskraft i hele landet. Der er et begrænset antal pladser - så det er først til mølle.

Weekendens program:

Fredag:

19:00 - aftensmad

19:45 - Enhedslistens valgkampskoordinator og kommunikationsrådgiver, Anna Køster kommer på besøg og gør os alle sammen klogere på samarbejdet mellem Enhedslisten og SUF

21:30 - Varm kakao, snobrød og skumfiduser over bål

23:30 - Godnat

 

Lørdag:

09:00 - Morgenmad

10:00 - Vi deler os op i grupper - brænder du for at organisere og koordinere frivillige kræfter, udvikle materialer og SoMe strategi eller at stå i spidsen for SUFs valgkampssekretariat? Så får du her muligheden for at udvikle og planlægge på livet løs sammen med andre ligesindede kammerater!

12:00 - Fælles opsamling, vi skal høre alle guldkornene fra de forskellige grupper

13:00 - Frokost

14:00 - Fortsættelse af gruppearbejde

16:00 - Fælles opsamling og energizer

16:30 - Pause

16:45 - Kongespil i haven og brætspil i sofaerne

18:00 - Aftensmad

19:30 - 21-dages plan - hvad skal der ske fra der bliver trykket på knappen til vi skal i valgbåsene?

21:00 - Teambuilding: Den Store Valgkampsduel!

22:00 - Hygge og måske mere valgkampsplanlægning over en øl eller sodavand

??:?? - Godnat

 

Søndag:

09:00 - Morgenmad

10:00 - Fortsættelse af 21-dages plan

11:00 - Gruppefordeling - hvad skal der ske fremadrettet? Hvordan fordeler vi ansvarsopgaverne?

12:00 - Evaluering over en dejlig frokost

13:00 - Fælles oprydning og rengøring

14:30 - Farvel og tak

 

Vi håber, at se jer til en dejlig weekend hvor valgkamp og hygge er i højsædet! Hold øje med Facebookbegivenheden HER for løbende opdateringer af weekendens program.

Det praktiske:

Hytteturen afholdes i Kolding fra den 21.-23. september. Vi starter programmet 19:00 fredag. Der vil være fællesafgang fra København og Aarhus. Det koster mellem 0-150 at deltage alt efter din indkomst. Du kan få din rejse refunderet, hvis du rejser med billigste offentlige transportmulighed. SUF refunderer op til prisen for en ungdomsbillet, dog kun hvis du har rejst på tværs af et taktsområde. Inden for et taktsområde refunderes kun, hvis dine omkostninger er over 100 kroner. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte vores kasserer Mette på kasserer@ungdomsfront.dk. Tilmeld dig hytteturen nederst på denne side.

 

Kærlige hilsner ungdomsvalgkampsgruppen! (UVK)