Boykot Israel

Aktuel udtalelse - vedtaget på SUFs aktivitetsmøde 2014

Boykot Israel

Boykot Israel

Socialistisk UngdomsFront bakker op om opfordringen fra det palæstinensiske civilsamfund om Boykot, Deinvesteringer og Sanktioner (BDS) mod Israel. Det gør vi ud fra en erkendelse af, at den fortsatte konflikt i Israel/Palæstina ikke er udtryk for en konflikt mellem to lige parter, men derimod for en situation, hvor Israel, en af verden stærkeste militærmagter, igennem over et halvt århundrede har besat, koloniseret og angrebet palæstinenserne.

 

Situationen i Israel/Palæstina

Israel er verdens sidste apartheidstyre og opretholder til dato verdens ældste militære besættelse. Indenfor Israels grænser bor der i dag et palæstinensisk mindretal, der lever under både kraftig juridisk og økonomisk diskrimination i deres hverdag, samt repression fra politi og militær, hvis de viser deres utilfredshed. På Vestbredden over to millioner palæstinensere under en Israelsk besættelse, der på alle måder har karakter af apartheid. Der gælder forskellige lovsystemer for en på baggrund af national tilhørsforhold, der findes raceopdelte veje og busser, og palæstinensere frataget konstant adgang til deres landområder, som overtages af de israelske bosættere. Gazastriben er i dag verdens største fængsel, hvor en befolkning på ca. 1,8 millioner palæstinensere holdes indespærret, forarmet og udsat for gentagne angreb med massive dødstal og traumer for befolkningen til følge. Israels politik overfor det palæstinensiske folk, og især krigene i 1948 og 1967, har bevirket, at der i dag er omkring 5 millioner palæstinensere, der lever som flygtninge fordrevet fra deres hjem. Alt dette foregår for øjnene af en verden, der ikke skrider til handling.

 

Boykot som aktionsform

BDS er mere end bare personlig forbrugerisme, selvom opfordringen til den enkelte om ikke at købe israelske varer er en væsentlig del af taktikken. Centralt for kampen for boykot er dog, at den personlige boykot blot er en del af kampagnerne for at presse butikker og virksomheder til ikke at handle med og investere i Israel og dermed ramme Israel økonomisk. Aktivister har flere steder haft succes med at få fjernet israelske varer fra butikkernes hylder gennem kontinuerlig agitation og aktion. BDS som aktionsform lægger også op til at vi fortsat kæmper for at udbrede viden om mulighederne for sanktioner mod Israel og at vi lægger pres på politikerne for at tage sådanne midler i brug.

 

Kortsigtede skridt

Der er en række kortsigtede politiske krav, der kan stilles for at sætte fokus på den palæstinensiske situation og ændre styrkeforholdende i kampen. Disse krav er ikke kampens endemål, men politiske krav, der dels er umiddelbart opnåelige og som kan finde bred politisk opbakning.

 

Opsigelse af associationsaftalen med EU

Israel har en særdeles favorabel handelsaftale med EU, kendt som associationsaftalen. Denne aftale gør at Israel undgår toldbarrierer til de europæiske markeder og at Israel indgår i diverse kulturelle initiativer på stort set lige fod med EU-medlemslandene. Aftalen indeholder en paragraf, der kræver af Israel, at de lever op til menneskerettighederne og de basale demokratiske spilleregler. De er på tide at politikerne siger fra overfor Israels massive krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder og suspenderer aftalen.

 

Total våbenembargo overfor Israel

På den ene side er det israelske militær er i høj grad afhængig af muligheden køb af militært udstyr og ammunition fra europæiske og amerikanske aktører, og på den anden side består en væsentlig del af den israelske eksport af militært udstyr til vesten. Et stop af muligheden for køb og salg af våben ville derfor ramme Israel hård både økonomisk og militært. Våbenembargo er et middel der ofte tages i brug overfor lande, der ikke overholder de internationale spilleregler, når det kommer til brug af våben.

 

Forbud mod varer fra israelske bosættelser

Under international lovgivning er det ulovligt for en besættelsesmagt at bosætte sin befolkning i besat territorie. De israelske bosættelser på Vestbredden udgør en krigsforbrydelse og bidrager væsentligt til at frarøve palæstinenserne deres land og splitte det op i små usammenhængende dele. Bosættelserne fordømmes bredt både herhjemme og på den internationale politiske scene. Der må handles konkret økonomisk i forhold til dem.

 

En kamp for lige rettigheder

Kampen er en kamp mod racistisk undertrykkelse og for lige rettigheder for alle. Det er dermed ikke en kamp for eller imod nogle etniske, religiøse eller nationale grupper, men en kamp for alle folks ret til selvbestemmelse. I tråd med den oprindelige opfordring til BDS fra det palæstinensiske civilsamfund bakker vi op disse tre krav:

 

  1. Israel skal stoppe sin besæt­telse af al land besat i juni 1967 og afmontere Muren,
  2. Israel skal sikre palæsti­nen­sere i Israel fuldt og lige medborgerskab

3.      Israel skal efter­leve FN reso­lu­tion 194 og der­ved respek­tere, beskytte og prom­overe de palæsti­nen­si­ske flygt­nin­ges ret til at vende tilbage.

 

Tid til handling

Fredsforhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne medieret af vestlige ledere er død og har været det længe. Mange pæne ord er gennem tiden blevet sagt, men Israel har besvaret dialog med intensivering af besættelsen og angreb på den palæstinensiske befolkning, og har med sin foragt for de diplomatiske initiativer og for palæstinensiske menneskeliv vist, at Israel ikke ønsker at være en partner for fred. Israel har vist at det ikke er tid til forhandling med Israel men tid til aktion og handling mod den israelske apartheid. Apartheid i Sydafrika blev væltet ved hjælp af den internationale solidaritet og det brede folkelige pres, og vi kan gøre det igen!

 

Ressourcer:

Den oprindelige opfordring til boykot fra organisationerne fra det palæstinensiske civilsamfund fra 2005: http://www.bdsmovement.net/call